Så du det? 6 skarpe observationer fra den nye Hunger Games-film
The Ballad of Songbirds and Snakes er fortællingen om præsident Snows vej til at blive den tyranniske leder af Panem, som vi kender ham fra de oprindelige Hunger Games-film. I den nye prequel er han en ambitiøs 18-årig, som splittes mellem sin kærlighed til soneren Lucy Gray og sit ønske om magt og prestige i The Capitol. Filmen trækker mange tråde til den originale trilogi både i form af personer og symboler, og det kan du læse mere om her.
Advarsel: Artiklen indeholder spoilers for filmen.
1. Tigris er i virkeligheden Snows kusine
I Mockingjay: Del 2 møder vi karakteren Tigris, en Capitol-beboer som hjælper Katniss og gruppen af oprørere med at gemme sig for præsident Snow og infiltrere The Capitol. Filmenes prequel, 'The Ballad of Songbirds and Snakes', introducerer os til en ung Tigris spillet af Hunter Schafer, og vi finder ud af, at hun og Snow faktisk er fætter og kusine (og vokset op sammen som søskende).
Hun elsker ham, men har svært ved den ubarmhjertighed, der er begyndt at komme til syne i ham, og hendes medfølelse bliver gentagne gange i filmen sat på prøve af hans voksende grusomhed. Hun udtrykker flere gange en frygt for, at han vil ende kold og kynisk som sin far. Vi får dermed baggrundshistorien for, hvorfor hun senere hen ender med at forråde ham og hjælpe hans modstandere ind i slottet, da de er på vej for at slå ham ihjel.
2. Snows far snød Casca Highbottom
Forstanderen for det akademi, Snow går på, Casca Highbottom, og Crassus Snow, Coriolanus Snows far, gik i deres ungdom i skole sammen og var tætte venner. Som afslutningsprojekt skulle de finde på en grusom måde, man kunne straffe sine fjender på. I fuldskab fandt Highbottom på ideen til dødsspillene som en joke, og Crassus Snow drak ham endnu fuldere og opmuntrede ham, indtil han havde færdiggjort projektet.
Hvad der skulle have været en intern joke, som aldrig skulle se dagens lys, endte med at blive et mareridt for Highbottom. Han vågnede nemlig op til nyheden om, at Crassus Snow havde afleveret projektet med begge deres navne på for at få gode karakterer. Han tilgav aldrig sin ven for det og bar også nag over for Coriolanus for hans fars handlinger.
Highbottom endte med at blive afhængig af morfling/smertestillende medicin, fordi han havde svært ved at leve med skylden over at have fundet på noget så grusomt som dødsspillene.
3. Hvorfor Snow hader Katniss så meget
’The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes’ afslører flere årsager til, hvorfor Snows had til Katniss i de oprindelige film er så voldsomt. Han forelsker sig i Lucy Gray, en pige fra Distrikt 12, som han skal være mentor for i det 10. dødsspil. Katniss minder ham om uden tvivl om Lucy Gray og den kærlighed, han mistede dengang, fordi udover at være fra samme distrikt, har hun ben i næsen og kan lide at synge.
Og så er der titlens sangfugle. Det er ikke svært at regne ud, at det er mockingjay-fuglene, den refererer til. De nedstammer fra nogle fugle, som Capitol sendte ud for at optage rebellernes samtaler under krigen, men har fået deres eget liv i skovene, hvor de synger folks sange og melodier tilbage til dem. I originalfilmene bliver mockingjay-fuglene symbol på oprøret mod The Capitol og Katniss kaldes ’The Mockingjay’ som leder af revolutionen.
I ‘Ballad of Songbirds and Snakes’ jagter Coriolanus Lucy Gray, mens hun synger melodien til ’The Hanging Tree’, og de mange mockingjays i skoven gentager sangen. Det er et meget følelseladet øjeblik, hvor Coriolanus føler sig truet, og må vælge mellem to forskellige veje i sit liv. Fuglene vil højst sandsynligt for evigt minde ham om det øjeblik, hvor han måske/måske ikke slog sin elskede ihjel, og fuglene lød som om, de hånede ham.
4. Rosernes betydning
I ’The Ballad of Songbirds and Snakes’ gror Snows bedstemor roser på taget af deres lejlighed. Hun passer godt på dem, men giver nogle få til Coriolanus i løbet af filmen. Det er en af disse, som han giver videre til Lucy Gray som en velkomstgave, da hun ankommer til The Capitol. I de oprindelige Hunger Games-film bruger den voksne Snow roser til at intimidere og true sine fjender.
Efter The Capitol har bombet og ødelagt Distrikt 12, finder Katniss en enkelt frisk rose i sit uberørte hjem, en slags hilsen eller trussel fra Snow. Da The Capitol senere også bomber hovedsædet for oprøret i Distrikt 13, kaster de hvide roser ned over murbrokkerne. Samtidig spiller roserne en anden vigtig rolle for Snow, som du kan læse i næste afsnit.
5. Balladen om slanger
Ud over de mange bogtsavelige slanger, der er med i filmen, er er der også meget symbolik i titlen ’The Ballad of Songbirds and Snakes’, som kan kobles til de oprindelige film og bøger. I originalbøgerne beskriver forfatter Suzanne Collins ofte Snow som en mand med ’slangelignende egenskaber’, idet han jagter borgerne i Panem som et giftigt rovdyr.
Vi lærer, at hans signaturmåde at dræbe sine fjender på er med gift fuldstændig ligesom en slange. Han putter altid giften i vin eller vand, han også selv drikker, så de ikke fatter mistanke, men skynder sig at tage modgiften bagefter.
Det har dog efterladt ham med sår i munden, og han bruger de stærkt duftende roser til at skjule lugten af blod. I slutningen af den nye prequel ser vi Snow myrde Highbottom med gift, Snows første giftmord, en slags symbolsk overgang til hans nye identitet.
6. Balladen om sangfugle
Titlens sangfugle er ligesom dens slanger todelte, det er både de bogstavelige fugle, mockingjay-fuglene, og så er det Lucy Gray og Katniss. Både bogstavelige og menneskelige sangfugle spiller en stor rolle i oprøret i de originale bøger og film.
Katniss og Rue udnytter mockingjay-fuglenes evne til at gentage melodier til at kommunikere med hinanden i arenaen. Det er samme melodi, som oprørerne senere tager til sig ude i distrikterne, når de skal signalere et angreb. Samtidig synger Katniss for Rue, da hun dør, hvilket skaber medlidenhed hos befolkningen.
I den nye film er det en stor del af Lucy Grays karakter, at hun er sanger. Hun synger på scenen, da hun bliver trukket som soner, hvilket befolkningen også på det tidspunkt er vilde med. Det udnytter Snow til at skaffe hende sponsorer i arenaen.
Det sidste ord i titlen, ’Ballad’, henviser til en historie fortalt gennem sang eller poesi og handler altså også om sang. Når titlen siger, at den fortæller om sangfugle og slanger, kan det læses som refererende til Lucy Gray og Coriolanus Snow, en sangfugl og en slange - og samtidig er den et slags forvarsel til det oprør, vi kommer til at se 64 år senere.
The Ballad of Songbirds and Snakes kan ses i biografen nu.