Se den første episke trailer til 'Dune 3'

December kan ikke komme hurtigt nok
Dune 3
(© Warner Bros.)

Sandklitterne på Arrakis kalder, og vi har nu fået første kig på vores stort imødesete genbesøg af Paul Atreidis/Muad’Did/Usul/Lisan Al Gaib/Kwisatz Haderach/Fedaykin/Mahdi (ja, kært barn har mange navne).

Den første tailer til Dune: Del 3, som kan ses i bunden af artiklen, markerer startskuddet for finalen i Denis Villeneuves storslåede sci-fi-trilogi. Hvor de to første film byggede på Frank Herberts roman 'Dune' fra 1965, henter afslutningen nu primært inspiration fra efterfølgeren 'Dune Messiah' fra 1969.

Begge de foregående Dune-film blev overvældende godt modtaget og fik 15 Oscar-nomineringer sammenlagt.

Del 2 sluttede med, at Paul næsten udslettede hele Harkonnen-klanen, overtog kejsertronen – og satte gang i en hellig krig mod resten af universets magtelite.

Traileren spilder ingen tid med at afsløre konsekvenserne af Pauls valg. Chani og Paul ser dog ud til at være blevet genforenet, når den nye film starter, hvor de i et stille øjeblik taler om deres fremtidige børn. 

Det varer dog ikke længe, før vi ser slagmarker fyldt med lig på nye planeter og krigsgrupper ledet af Javier Bardems Stilgar og Paul Atreides selv, mens de betragter ødelæggelserne efterladt i Fremen-folkets spor.

Vi får også et nyt kig på flere nye karakterer, som bliver en del af historien i den kommende film. Robert Pattinson spiller den mystiske nye skurk Scytale, med afbleget blondt hår og et ret truende udseende. 

Anya Taylor-Joy optræder også som Alia Atreides, Pauls yngre søster, efter hendes korte optræden i den anden film. Selvom Villeneuve valgte at nedtone Alias rolle i Del 2 ift. den første Dune-bog, forventes Taylor-Joys karakter at få en langt mere fremtrædende rolle denne gang.

Flere af karaktererne, som kun kort blev introduceret i 'Del 2', forventes også at få større roller nu. Ifølge Variety gælder det især Florence Pughs prinsesse Irulan, datter af den abdicerede kejser, og Léa Seydoux’ Lady Margot.

Jason Momoa og Josh Brolin vender tilbage som henholdsvis Duncan Idaho, som ellers døde i den første film, og Gurney Halleck.

'Dune: Del 3' får biografpremiere den 18. december i år.

Se traileren herunder:

Nyeste film i biografen