Se plakaten: Dræberklovn vender tilbage i ny film... som klam julemand!

Splattet gyser er den tredje i rækken
Terrifier 2 Art the Clown Another World Entertainment
(© Terrifier 2 / Another World Entertainment)

En af de seneste års mest omtalte horrorfilm er det splattede klovnegys Terrifier 2. Filmen skulle da også have fået folk til både at kaste op og besvime grundet de meget eksplicitte mord.

Nu er der så annonceret en tredje film i serien, nemlig Terrifier 3, der bliver et julegys! Således vender den dræberlystne Art the Clown tilbage med nissehue og nye mord til næste år.

Se den første og blodige plakat for 'Terrifier 3' nederst i artiklen.

Den første 'Terrifier' landede i 2016 - efter en kortfilm af samme navn fra 2011 - og fik hurtigt et dedikeret følge, der fulgte med, da 2'eren landede sidste år.

Filmene er bl.a. blevet hyldet for deres yderst brutale og opfindsomme mord samt brugen af praktiske effekter.

LÆS OGSÅ: Gyserklovn har fået folk til at brække sig: Næste film vil gå Marvel og Harry Potter i bedene

'Terrifier 3' lander til Halloween næste år med en amerikansk premieredato, der i skrivende stund er sat til den 24. oktober.

Selvom det ikke meget, der endnu vides om plottet i 'Terrifier 3', er det afsløret, at den kommer til at udspille sig i julen. Det kan bl.a. ses på filmens første plakat.

Det er til ingens overraskelse planen, at tredje kapitel om dræberklovnen vil blive endnu mere ekstrem og endnu mere voldelig end forgængerne. Samtidig er der forlydener om, at filmen bliver delt op i to seprarate dele.

Instruktør og manuskriptforfatter Damien Leone vender tilbage. Det samme gør David Howard Thornton som den morderiske klovn.

Det vides endnu ikke, om 'Terrifier 3' kommer i de danske biografer, men vi krydser fingre.

Anbefalet til dig