Se traileren: Mark Wahlberg er skaldet psykopat i ny fly-thriller

Mel Gibsons første film som instruktør i ni år
Flight Risk
(© Lionsgate)

I Mel Gibsons nye thriller Flight Risk spiller Mark Wahlberg en psykopatisk, skaldet morder, der støder sammen med en FBI-agent (Michelle Dockery) på et overfyldt fly. Agenten er ved at stille et øjenvidne (Topher Grace) for retten, men Wahlbergs psykopat har andre planer med ham.

Wahlberg og Gibson har tidligere spillet over for hinanden i komedien Daddy's Home 2 (2017) og dramaet Father Stu (2022), så denne film kan være kommet som et resultat af tidligere samarbejder.

Efter storfilm som Braveheart, Apocalypto og Hacksaw Ridge kommer det måske som lidt af en overraskelse, at Mel Gibsons første film som instruktør i ni år er en tilsyneladende konventionel thriller med et relativt lavt budget som 'Flight Risk'. 

Men den 68-årige filmstjerne har før haft et es gemt i ærmet, så måske vi kan se frem til en effektiv og overraskende thriller.

'Flight Risk' får amerikansk biografpremiere den 24. januar, men den har på nuværende tidspunkt ingen dansk dato planlagt.

Action og thrillers i biografen