Smølferne vender tilbage i biografen: Se trailer og plakat til et nyt, blåt eventyr

Red Gammelsmølf!
Smølferne
(© UIP)

Sidst, vi kunne se de blå smølfer i biografen, var i 2017 med Smølferne - Den hemmelige landsby. Nu, otte år efter, kommer en ny film om de små, blå helte.

Filmen, der blot har fået titlen Smølferne, får biografpremiere til sommer, og der er netop kommet en ny trailer og plakat til familiefilmen.

Se trailer og plakat til Smølferne nederst i artiklen.

Da Gammelsmølf på mystisk vis bliver kidnappet af de onde troldmænd Razamel og Gargamel, må Smølferne med Smølfine i spidsen, rejse til den virkelige verden for at redde ham, hvor de møder nye venner, som hjælper dem med deres redningsaktion. 

’Smølferne’ kommer med dansk tale og i original version.

De danske stemmer er endnu ikke offentliggjort, men de originale tæller et stjernespækket line-up med Rihanna, James Corden, Nick Offerman, JP Karliak, Daniel Levy, Amy Sedaris, Natasha Lyonne, Sandra Oh og Octavia Spencer.

'Smølferne' får premiere i biografen den 17. juli.

 

Se både den danske og engelsksprogede trailer herunder:

Se plakaten herunder:

 

Smølferne

Familiefilm i biografen