Stallone ude af ny Cliffhanger-film: Erstatningen er fundet

Se første billeder fra bjergbestiger-actionfilmen
Cliffhanger
(© Columbia TriStar Film)

En ny version af den klassiske actionfilm Cliffhanger er på vej, men det bliver uden stjernen fra 1993-originalen, Sylvester Stallone. Det skriver Variety.

Mediet kan også afsløre, at Lily James, kendt fra The Iron Claw og miniserien 'Pam & Tommy', skal overtage hovedrollen fra Sly. Den tidligere James Bond-skuespiller, Pierce Brosnan, får også en rolle, mens Jaume Collet-Serra, der har flere actionfilm bag sig, bl.a. Non-Stop med Liam Neeson, skal instruere.

Filmen bliver lige nu optaget i Østrig, hvor birollerne indtages af bl.a. Nell Tiger Free (The First Omen), Franz Rogowski (Passages), og Bruno Gouery, der blev kendt for sin rolle i Netflix-hittet 'Emily in Paris'.

Manuskriptet skrives af Ana Lily Amirpour og beskrives som en far-datter-version af Die Hard.

Brosnan skal spille den erfarne bjergbestiger Ray Cooper, som driver en luksushytte i Dolomitterne med datteren Sydney. Under en weekendtur med en milliardærs søn bliver de ramt af en bande kidnappere. 

Rays datter Naomi (James), der stadig er hjemsøgt af en tidligere klatreulykke, bliver vidne til angrebet og flygter. For at redde sin familie må hun konfrontere sin frygt og kæmpe for overlevelse.

'Cliffhanger' afventer biografpremieredato.

Se første billede via Lily James' Instagram-profil herunder: