Tom Cruise udpeger en af fremtidens store filmstjerner: "Vi skal lave film sammen"

Begge er biografaktuelle
Rogue Nation
(© UIP)

Tom Cruise er ikke bare Den sidste samurai – han bliver også ofte omtalt som den sidste ægte filmstjerne af mange fans og kommentatorer, ikke mindst på grund af sin enorme succes med Mission: Impossible-franchisen og Top Gun: Maverick

Men det er en titel, han ikke ønsker at acceptere.

Nu, hvor han er ved at afslutte Mission: Impossible-filmserien med den biografaktuelle The Final Reckoning, har Crusie selv forholdt sig til sin status som en af de sidste skuespillere, der stadig kan sælge en film alene på sit navn. 

Cruise griner af betegnelsen og giver derefter et typisk Tom Cruise-svar:

- Jeg vil ikke være det. Der er så mange andre talentfulde skuespillere derude, og jeg vil se dem brage igennem.

En af disse er Michael B. Jordan, som netop mødte Tom Cruise til filmpremieren på Mission: Impossible i London.

Tom Cruise har tidligere rost Jordans biografaktuelle film Sinners, som er blevet et kæmpe hit. Cruise antydede samtidig, at Jordan måske er den næste store Hollywood-stjerne – hvis han ikke allerede er det:

- Jeg er kæmpe fan af ham. Den film, 'Sinners', er fantastisk. Vi skal lave en film sammen.

Der er endnu ikke noget bekræftet projekt mellem de to stjerner, men med den gensidige respekt og beundring er det næsten uundgåeligt, at de vil samarbejde i fremtiden.

Hvis du vil læse mere om 'Sinners', og den store opmærksomhed som især filmens instruktør, Ryan Coogler, har fået. Så læs vores analyse her.

Sinners
Michael B. Jordan i 'Sinners' (© Warner Bros.)

Spørgsmålet om, hvem der egentlig er den sidste store filmstjerne, er nok stadig op til debat. Sean Penn gik for nylig viralt med en udtalelse om, at "fabrikken, der lavede filmstjerner, løb tør omkring Jennifer Lawrence – hun er nok den sidste." Penn roste dog også Tom Cruise og sagde:

- Han er ikke bare en god skuespiller – han er en utrolig dygtig håndværker. De her film bliver ikke lavet på det niveau uden nogen helt ekstraordinære bag dem. Han laver sine egne stunts. Han er nok den bedste stuntman i filmverdenen. 

Og selvom Cruise nu er 62 år, har han ingen planer om at trække sig tilbage:

- Jeg stopper aldrig med at lave actionfilm, har han for nylig erklæret til The Hollywood Reporter

Mission: Impossible 8
Tom Cruise i 'The Final Reckoning' (© UIP)

Hvis Cruise og Jordan finder det rigtige manuskript, kan de meget vel ende med at skabe et kæmpe hit. Først skal Cruise nok tilbage i sin fighter-jet i 'Top Gun 3', som han lige har bekræftet er under udvikling. Så lige nu må de nøjes med fejre hinandens succes. 

'Mission: Impossible - The Final Reckoning' kan ses i biograferne fra på torsdag den 22. maj.

Nyeste film i biografen