I filmen 'Inherent Vice' bliver den stofmisbrugende privatdetektiv Larry "Doc" Sportello kontaktet af sin ekskæreste Shasta. Den sexede unge kvinde overtaler Doc til at kigge nærmere på en mulig kidnapning af ejendomsmogulen Michael Wolfman, men inden længe er det Shasta selv, der er forsvundet fra jordens overflade.
Nu må den konstant skæve hippie dykke ned i L.A.'s syrede underverden fuld af letpåklædte kvinder, nazister, spioner og lyssky tandlæger. Alt imens gør den aggressive og konservative politimand, Bigfoot Chester, livet sværere for Doc, der i bund og grund blot ønsker at nyde 70ernes fede groove.
Paul Thomas Andersons (Boogie Nights) nyeste værk er en syret komedie, der låner kærligt fra film noir-traditionens hårdkogte univers tilsat et strejf af 'The Big Lebowski'. Filmen er baseret på Thomas Pynchons roman (på dansk: 'Naturlige mangler') og byder på et imponerende cast ført an af Joaquin Phoenix.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere