Actionfilmen 'Mission: Impossible - Dead Reckoning Part One' er den syvende film i serien om IMF-agenten Ethan Hunt, der selvfølgelig igen portrætteres af Tom Cruise.
Denne gang gælder det for Hunt og hans IMF-hold at opspore et farligt våben, inden det falder i de forkerte hænder.
Filmen instrueres og er medforfattet af Christopher McQuarrie, der også stod bag Mission: Impossible - Rogue Nation og den forrige film i franchisen Mission: Impossible - Fallout samt den kommende ottende film Mission: Impossible - Dead Reckoning Part Two.
'Mission: Impossible - Dead Reckoning Part One' bringer udover Tom Cruise bl.a. også Ving Rhames, Rebecca Ferguson, Simon Pegg og Vanessa Kirby tilbage.
Actionuniverset startede i 1996 med Brian De Palmas Mission: Impossible, mens en ny instruktør efterfølgende tog over på hver ny film, inden McQuarrie altså tog styrepinden på den femte film i sagaen og siden da har siddet i instruktørstolen.
Brugernes anmeldelser
5,0
225 brugere