Komedie-dramaet 'Suburbicon' udspiller sig i 1950'ernes USA, hvor den amerikanske drøm trives på bedste vis i forstædernes parcelhuskvarterer, hvor de hvide kernefamilier kan leve i fred og fordragelighed bag ligusterhækken.
Men idyllen spoleres hurtigt i forstaden Suburbicon, da en sort familie flytter ind, og et af kvarterets familier udsættes for et groft røveri.
Midt i det hele står drengen Nicky, der prøver at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert i en verden fuld af dobbeltmoral.
Coen-brødrene har skrevet det sort-humoristiske manuskript til 'Suburbicon', der er George Clooneys sjette film som instruktør efter bl.a. Monumenternes mænd og det politiske drama Kamæleonen.
'Suburbicon' er et satirisk blik på 50'ernes drømmeagtige idyl, som trækker tråde op til nutidens problematikker og den amerikanske drøms forfald. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere