'Side Effects' er en ny film af Steven Soderbergh (Ocean's Eleven, Traffic).
Emily og Martin er unge, smukke og lever et liv i New York, som de fleste kun kan drømme om. Tilværelsen viser sig dog at være lige så skrøbelig, som den er glamourøs, og alt går tabt, da Martin anholdes for insiderhandel med en fængselsdom til følge.
Emily venter tålmodigt på sin mand i fire år, og selvom ægteparret hurtigt vender tilbage til det fine selskab, da han endelig løslades, rammes hun af svær depression, der udmønter sig i selvmordsforsøg.
I kølvandet følger indlæggelse og antidepressive midler, men da medicinen ikke virker efter hensigten, tilbyder hendes psykiater, at hun prøver et helt nyt produkt, som stadig er på forsøgsstadiet.
Men den eksperimenterende medicin får fatale konsekvenser for alle involverede, og spørgsmålet er, hvem der egentlig bærer skylden: den medicinerede, medicinalbranchen eller den opportunistiske psykiater?
'Side Effects' har bl.a. Rooney Mara (The Girl with the Dragon Tattoo) og Jude Law (Sherlock Holmes 1-2) på rollelisten.
Brugernes anmeldelser
4,0
1 brugere