20 stjerner der startede karrieren i gyserfilm

Sådan har du (måske) aldrig set dem før
Viggo Mortensen i 'Texas Chainsaw Massacre 3'
(© Nicolas Entertainment)

Alle skal begynde et sted. Det sted har for sin del af i dag store skuespillerstjerner været i gyserfilm.

Det gælder bl.a. for biografaktuelle Sydney Sweeney, som med nonnegyset Immaculate vender tilbage til den uhyggelig genre, hvor hun i starten af sin karriere trådte sin barnesko.

Find find dine billetter til 'Immaculate' på kino.dk lige her.

Sydney Sweeney er dog langt fra alene om at begynde karrieren i uhyggelige film. Vi kigger således her på 20 skuespillere, der alle har det tilfælles, at de startede karrieren i skrækfilm. Nogle bedre end andre.

Listen tæller bl.a. også store stjerner som Leonardo DiCaprio, Brad Pitt, Tom Hanks og Jennifer Aniston m.fl.

Se stjernerne fra deres unge år i gysets verden:

Critters 3
(© New Line Cinema / Critters 3)

Leonardo DiCaprio i 'Critters 3' (1991)

Den Oscar-vindende megastjerne spillefilmsdebuterede i den lille hyggelige b-filmsgyser 'Critters 3' i 1991, hvor de sultne hårbolde med sylespidse tænder vendte tilbage for tredje gang.

Siden da har det for stjernen været småt med roller i gyserfilm, hvor han dog med Martin Scorseses urovækkende 'Shutter Island' bevægede sig ind i gruens verden igen.
 

Billede
(© Trimark Pictures / Leprechaun)

Jennifer Aniston i 'Leprechaun' (1993)

Hun slog for alvor igennem i serien 'Friends' som Rachel Green. Karrieren startede dog før det, nemlig i en grum gyserfortolkning af myten om den irske og onde dværg Leprechaun.

Siden gennembruddet i 'Frinds' har man kunnet opleve Jennifer Aniston i bl.a. en længere række af romantiske komedier. Gyset har det dog desværre været småt med.

Billede
The Witch (© Pulse Films)

Anya Taylor-Joy i 'The Witch' (2015)

Det var helt tidligt i Anya Taylor-Joys karriere, at den stod på gys - det i debuten som ukrediteret "Feeder Girl" i vampyrkomedien 'Vampire Academy' fra 2014. Det var dog året efter med den kritikerroste heksegyser 'The Witch', at hun for alvor fik lov at indtage rampelyset.

Siden har hun været at finde i andre gys, bl.a. i M. Night Shyamalans 'Split' og 'Glass'. Med senere roller i bl.a. periodedramaet 'Emma' og seriesuccesen 'The Queen's Gambit' slog hun sit navn endnu mere fast, mens hun er vendt tilbage til gyserland senere igen med bl.a. 'Last Night in Soho'.

Billede
(© Red Bank Films / Carrie)

John Travolta i 'Carrie' (1976)

Inden John Travolta kridtede danseskoene og satte godt sving i hofterne i film som 'Saturday Night Fever', 'Grease' og 'Staying Alive', kunne man tidligt i hans karriere opleve ham i gyset 'The Devil's Rain' fra 1975.

Efterfølgende havde han også en rolle i Brian De Palmas overnaturlige gyserklassiker 'Carrie', der er baseret på en historie af Stephen King.

Billede
(© New Line Cinema / A Nightmare on Elm Street)

Johnny Depp i 'A Nightmare on Elm Street' (1984)

Inden store roller som bl.a. Jack Sparrow i Pirates of the Caribbean-filmene og Edward Scissorhands i Tim Burtons film af samme navn, fandt man Johnny Depp som offer for den morderiske Freddy Krueger i spillefilmsdebuten som Glen Lantz i Wes Cravens klassiker 'A Nightmare on Elm Street'.

Siden har skuespilleren været at opleve i en række andre gys, bl.a. 'The Ninth Gate', 'Sleepy Hollow' og 'From Hell' m.fl.

Billede
(© Paramount Pictures / Fredag den 13.)

Kevin Bacon i 'Fredag den 13.' (1980)

Kevin Bacon slog tidligt i sin karriere folderne i gysets verden, nemlig i den første film i slasher-franchisen med 'Fredag den 13.'.

Han har senere medvirket i flere gyserfilm, herunder bl.a. 'Stir of Echoes' og 'Hollow Man' m.fl.

Billede
(© New Line Cinema / A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors)

Patricia Arquette i 'A Nightmare on Elm Street 3' (1987)

Skuespilleren startede ud med at blive spist af selveste drømmemorderen Freddy Kreuger - i hvert fald i et grumt mareridt i 'A Nightmare on Elm Street 3', der også var hendes debut.

Senere i karrieren er hun vendt tilbage til gyset flere gange, bl.a. i den amerikanske genindspilning af den danske 'Nattevagten' samt i det religiøse gys 'Stigmata'.

 

Billede
(© April Productions / Cutting Class)

Brad Pitt i 'Cutting Class' (1989)

En ung Brad Pitt havde en af hovedrollerne i gyserkomedien 'Cutting Class', der er at finde på skuespillerens tidlige CV. Inden da havde han faktisk også medvirket i drømmemorderens serie 'Freddy's Nightmares'.

Brad Pitts navn er også er at finde på rollelisten på bl.a. gyserserien 'Tales from the Crypt', mens senere titler bl.a. tæller ham som seriemorder i 'Kalifornia', videre til vampyrballade i 'Interview with the Vampire: The Vampire Chronicles' og seriemorder-klassikeren 'Se7en'. 

Billede
(© Metro-Goldwyn-Mayer / He Knows You're Alone)

Tom Hanks - 'He Knows You're Alone' (1980)

Oscar-vinderens første film var i seriemorder-gyset 'He Knows You're Alone' fra 1980. Siden har det været småt med den gysende gru på Tom Hanks' CV.

Her finder man sin del af opløftende dramaer, romantik og komedier, men bl.a. også spændingsfilm, mens der dog også er plads til et mørkt komediemyserie som 'The 'Burbs' og en kreditering på gyserserien 'Tales from the Crypt'.

Billede
(© Falcon International Pictures / Halloween)

Jamie Lee Curtis i 'Halloween' (1978)

Det startede med et skrig. Eller faktisk flere skrig for Jamie Lee Curtis, der brød lydmuren som Laurie Strode i John Carpenters slasher-klassiker 'Halloween' i 1978. Hun er siden vendt tilbage i rollen flere gange i franchisens løb, senest i 2022 med 'Halloween Ends'.

Hun har også gjort sig i andre gys tidligere i karrieren, bl.a. 'The Fog', 'Prom Night', 'Terror Train' og 'Road Games'. Ja, der er god grund til, at hun bliver kaldt en ægte Scream Queen. Siden er det bl.a. blevet til en Oscar for skuespilleren i 'Everything Everywhere All at Once'.

Billede
(© Park Avenue Productions / Children of the Corn III: Urban Harvest)

Charlize Theron i 'Children of the Corn III: Urban Harvest' (1995)

Rollen er måske nok lille, men den er god nok. Charlize Therons første filmkreditering er i Stephen King-filmatiseringen 'Children of the Corn III: Urban Harvest'.

Det rendyrkede gys er ikke helt så nemt at finde senere i skuespillerens trods alt meget alsidige karriere, men bl.a. spiller hun seriemorder i den rå 'Monster', mens hun også er at finde i den urovækkende 'The Road' og i rumgyset 'Prometheus'.

Once Bitten
(© (© The Samuel Goldwyn Company / Once Bitten))

Jim Carrey i 'Once Bitten' (1985)

Komikeren trådte sine tidlige filmsko i gysens verden, da han havde en af hovedrollerne i vampyr-komedien 'Once Bitten', der ganske vist blander netop komik med gys.

Det er da også mest for de sjove film og komiske karakterer, at skuespilleren skulle blive mest kendt for, selvom man bl.a. senere i karrieren finder den dystre 'The Number 23' fra 2007.

Billede
(© New World Pictures / Return of the Killer Tomatoes!)

George Clooney i 'Return of the Killer Tomatoes!' (1988)

Den prisbelønnede skuespiller startede karrieren i den mere kulørte genre med skræmmende titler som dyregyset 'Grizzly II: Revenge' og high school-gru med 'Return to Horror High', mens gys og komik blev forenet i 'Return of the Killer Tomatoes!'.

George Clooneys lange karriere har dog siden da ikke just bugnet med gys, men bl.a. finder mani i 1996 vampyrsjaskeren 'From Dusk Till Dawn'.

Leatherface: Texas Chainsaw Massacre III
(© (© New Line Cinema / Leatherface: Texas Chainsaw Massacre III))

Viggo Mortensen i 'Leatherface: Texas Chainsaw Massacre III' (1990)

Viggo Mortensen startede Hollywood-karrieren med bl.a. roller i gyserfilm som den dystre 'Prison' i 1987 og 'Leatherface: Texas Chainsaw Massacre III' i 1990. Gisp!

Senere i 1995 portrætterede han ingen ringere end Lucifer i det religiøse gys 'The Prophecy', mens han også er at finde i bl.a. genindspilningen af 'Psycho' og i den kropsklamme 'Crimes of the Future'.

Billede
(© New Line Cinema / The Return of the Texas Chainsaw Massacre)

Matthew McConaughey i 'The Return of the Texas Chainsaw Massacre' (1994)

Den talentfulde Matthew McConaughey gjorde det bl.a. som ulækker morder i 'The Return of the Texas Chainsaw Massacre', der er en af fortsættelserne til den grumme klassiker 'The Texas Chain Saw Massacre' fra 1974.

Senere i karrieren har han bl.a. kæmpe mod ildspyende drager i 'Reign of Fire', været yderst ubehagelig i 'Killer Joe' og ikke mindst været på seriemorderjagt i serien 'True Detective'.

Troll 1986
(© (Altar Productions / Troll))

Julia Louis-Dreyfus i 'Troll' (1986)

Inden karrieren for alvor blev sparket ind med roller i bl.a. serierne 'Seinfeld' og senere 'Veep' samt flere optrædener i Saturday Night Live, stod den på lavbudgetgys med den charmerende 'Troll'.

Det er Julia Louis-Dreyfus' første filmkreditering, inden karrieren snoede sig videre ind i film og seriernes verden med hele 11 Emmy-statuetter på kaminhylden til følge. Siden har det dog været yderst småt med gyserfilm for skuespilleren.

Billede
(© New Line Cinema / The Return of the Texas Chainsaw Massacre)

Renée Zellweger i 'The Return of the Texas Chainsaw Massacre' (1994)

Hvem skulle tro, at selveste Bridget Jones startede karrieren i bl.a. den motorsavsbrummende 'The Return of the Texas Chainsaw Massacre'?

Ikke desto mindre stod Renée Zellweger ansigt til ansigt med Matthew McConaughey i denne gyserfortsættelse tidligt i karriereren.

Billede
(© Dimension Films / Halloween: The Curse of Michael Myers)

Paul Rudd i 'Halloween: The Curse of Michael Myers' (1995)

Før Paul Rudd for alvor fik godt gang i sine mange komedieroller, kæmpede den charmerende skuespiller faktisk mod seriemorderen Michael Myers i den sjette Halloween-film fra 1995.

Det var samme år, som man også kunne opleve ham i en helt anden boldgade, nemlig i den romantiske komedieklassiker 'Clueless'. And the rest is history...

Billede
(© New Oz Productions / Psycho Beach Party)

Amy Adams i 'Psycho Beach Party' (2000)

Den flere gange Oscar-nominerede skuespiller Amy Adams startede i gyserkomedien 'Psycho Beach Party'. Ja, det er filmens skønne titel. Hendes kun anden filmrolle.

Hun lagde dog ikke herefter gyset helt på hylden, da man senere kunne se hende i bl.a. serien 'Buffy the Vampire Slayer'. Men ja, det er småt med rendyrket gys i øvrigt fra Amy Adams' side.

 

Immaculate
(© Scanbox / Immaculate)

Sydney Sweeney i 'The Ward' (2010)

Det startede i gysets verden for Sydney Sweeney, hvis første skuespiller-kreditering er at finde på komediegyset 'ZMD: Zombies of Mass Destruction' fra 2009.

Efterfølgende har hun bl.a. også været at opleve i gyserlegenden John Carpenters delvist vellykkede 'The Ward' fra 2010. Senere igen har hun været at finde i flere andre gys, bl.a. i edderkoppefilmen 'Spiders' fra 2013 og mutantgyset 'The Horde' i 2016. 

Med nonnegyset 'Immaculate' er hun nu tilbage med skræk og rædsel i biografen.

'Immaculate' får biografpremiere den 25. april. Køb dine billetter her på kino.dk.