Redaktionen vælger: Årtiets bedste romantiske film

10erne har været et fremragende filmårti, og det skal fejres! Vi har derfor på redaktionen valgt hver især at kåre én film pr. år inden for specifikt udvalgte genrer.

Indtil videre har vi været igennem superheltegenren (se listen her), gysergenren (se listen her), action-genren (se listen her), danske fiktionsfilm (se listen her) og thrillers (se listen her). Nu er turen så kommet til de romantiske film:

Del endelig dine egne valg i kommentarfeltet forneden - det er sværere, end du tror!

The Kids Are All Right (Stine)
De smukke ‘Never Let Me Go’ og ‘Blue Valentine’ var begge mere triste end romantiske, og derfor vælger jeg den i sidste ende livsbekræftende kærlighed mellem Julianne Moore og Anette Benning.

Easy A (Nicole)
Den er sød og vittig på den måde der ikke bliver for meget.

Submarine (Christine)
En herlig coming-of-age-perle om både ny og moden kærlighed. 

Scott Pilgrim vs. the World (Bjarke)
Jeg elsker instruktøren Edgar Wrights altid stilfulde og musikalsk klippede film. Det gælder også denne søde, charmerende og actionfyldte romance mellem Scott Pilgrim og Ramona Flowers.

Scott Pilgrim vs. The World (Olivia)
Ikke just et hjertevarmt, dybtfølt eksempel på genren, men filmens dybt originale og stærkt underholdende måde at opsætte udfordringerne i et nyt forhold gør den til noget helt for sig selv.

Easy A (Daniel)
Emma Stone er en af mine favoritskuespillere i 2010erne, og hendes gennembrud kom i den sjove, søde og romantiske ungdomsfilm om en high school-elev, der udnytter skolens rygtemølle til at stige i de sociale grader.

Crazy, Stupid, Love (Stine)
Allerede en moderne klassiker inden for rom-coms. Selvom året bød på to hjerteknusende mavepustere med ’Like Crazy’ og ’The Deep Blue Sea’.

The Artist (Nicole)
100 minutters charmerende fornøjelse der bød på meget mere, end jeg forventede.

Crazy, Stupid, Love (Christine)
I min mening den bedste romantiske komedie of all time! Jeg kan ikke tælle på to hænder, hvor mange gange jeg har genset ‘Crazy, Stupid, Love’, siden jeg første gang forelskede mig i den i biografmørket.

Midnight in Paris (Bjarke)
Egentlig er både den tragikomiske ‘Young Adult’ og den sort/hvide ‘The Artist’ gode romantiske bud. Det er dog Woody Allen, der tager kærlighedens pokal hjem dette år.

Weekend (Olivia)
Det er menneskeligt, intimt og usødet, når Russell og Glen ender med at tilbringe en hel weekend sammen efter en fuld nat, og resultatet er en fremragende blanding af sex, savn og selvransagelse.

The Artist (Daniel)
Jeg elsker også ’Weekend’ og ’Crazy, Stupid, Love’ fra samme år, men ’The Artist’ taler direkte til min kærlighed til stumfilm med sin hyldest til den forgangne filmform. At charmøren Jean Dujardin og den dejlige Bérénice Bejo er så seværdige, gør ikke oplevelsen mindre.

Amour (Stine)
Jeg er en sucker for gamle menneskers kærlighedsliv. Tilsæt Michael Haneke, og der er ingen vej uden om den her mesterlige afsked mellem livslange sjælevenner.

Silver Linings Playbook (Nicole)
Jeg elskede excentriciteten, ærligheden og følelserne.

Moonrise Kingdom (Christine)
Wes Andersons eventyrlige fortælling om ung og uskyldig kærlighed giver mig lyst til at løbe hjemmefra og bo på en strand.

Amour (Bjarke)
Selvom det langt fra er en happy go lucky romance, som Michael Haneke præsenterer, så er ’Amour’ ikke desto mindre en både rørende, sanselig og romantisk skildringen af kærligheden og det at miste.

Amour (Olivia)
Kærlighed er ikke altid hverken storladen eller hjertevarm, som Haneke perfekt viser det med denne foruroligende, ubehagelige skildring af et gammelt ægtepars fælles forfald.

The Perks of Being a Wallflower (Daniel)
En af de første gange, jeg så Emma Watson uden for Harry Potter-universet, var i denne indie-perle, der ufortjent gik udenom de danske biografer. Et velskrevet, velspillet og overraskende friskt pust i ungdomsgenren.

Before Midnight (Stine)
Med ‘Her’ og ‘Adéles liv’ i konkurrencen, er 2013 et ekstremt romantisk år, men afslutningen på Linklaters smukke trilogi om Jessie og Celine skal have min topplacering.

Her (Nicole)
En film der er smuk og kan så mange ting på en gang, at det bliver helt magisk.

Adéles liv - kapitel 1 & 2 (Christine)
Det piner mig at skulle vælge mellem ‘Adéles liv’ og ‘Her’, men indenfor romantik-genren står førstnævnte for mig som et hovedværk. Og den sætter sig på sjælen.

Her (Bjarke)
Der vil altid være flere film om buddet, dette år bl.a. fine romancer i ’Before Midnight’ og ’Adèles liv’. Der er dog intet, der slår kærligheden mellem en mand og hans telefon.

Adéles liv - kapitel 1 & 2 (Olivia)
Kampen var hård mellem ’Adéles liv’ og ’Her’, men valget faldt alligevel på dette smukke og vigtige værk om den unge Adeles øjenåbnende forhold til den kunstneriske Emma, der er en af årtiets allerbedste film.

Adèles liv - Kapitel 1 & 2 (Daniel)
Cannes-vinderen er en mavepuster af en film - intens, rørende og vanvittigt velspillet. Man går ikke ud af biografen upåvirket efter tre timer i selskab med Adèle og Emma.

Love is Strange (Stine)
2014 var et relativt uromantisk år. Eddie Redmayn og Felicity Jones var fine i filmen om Stephen Hawking, men John Lightgow og Alfred Molinas aldrende ægtepar, der tvinges til at bo hver for sig er dog et klart vinderpar.

The Theory of Everything (Nicole)
En rørende historie fortalt gennem imponerende skuespil.

The Way He Looks (Christine)
Det halve minut hvor blinde Leo får sit første rigtige kys og får lov at mærke sin udkårnes ansigt for første gang… Det er SÅ romantisk, åh. 

Magic in the Moonlight (Bjarke)
Woody Allen kan det der med kærlighed. Den svære, komplicerede og søde af slagsen. Det gælder også i den magiske ‘Magic in the Moonlight’ med charmerende Colin Firth og Emma Stone.

Teorien om alting (Olivia)
Kærligheden er ikke på sit stærkeste dette år, men den livsbekræftende beretning om Stephen Hawking og hans dedikerede kone er veludført og rørende, og Eddie Redmayne gør det godt som semiparalyseret charmetrold.

Teorien om alting (Daniel)
Selvom den velspillede film om Stephen Hawkings unge år et kvalitetsdrama, er den klart min listes svageste, romantiske film, der indikerer, at 2014 ikke var et særlig godt år for genren.

Carol (Stine)
Jeg var meget splittet mellem den virkelig fine ’45 år’ og denne. Men Todd Haynes ’Carol’ er vitterligt et mesterværk, der fremhæver alt, hvad jeg elsker ved Patricia Highsmith og filmmediet. Smuk historie. Smukt filmet. Smuk musik og fuld af smukke mennesker, der giver smukke præstationer!

Brooklyn (Nicole)
Fordi den er enormt rørende, smuk og stemningsfyldt, og ikke mindst på grund af skønne Saoirse Ronan.

The Lobster (Christine)
Stemningen, præmissen, præstationerne. Hold op en film! Hvad er mere romantisk end at flygte sammen? Det skulle da lige være at (måske) gøre sig selv blind for sin udkårne.

Anomalisa (Bjarke)
Selvom jeg bestemt har et svagt punkt for Yorgos Lanthimos’ sorthumoristiske kærlighedsfortælling ’The Lobster’, så ramte Duke Johnson og Charlie Kaufmans melankolske film mig mere rent.

Carol (Olivia)
Sanselig, sensuel og smuk; ‘Carol’ er et fintfølende, ømt portræt af altopslugende, forbudt kærlighed mellem to kvinder, og Cate Blanchet er så fængslende smuk, at det næsten gør ondt. 

Carol (Daniel)
Cate Blanchett er blandt de dygtigste skuespillere overhovedet og viser igen talentet i titelrollen som den midaldrende kvinde, der indleder et forhold til Rooney Maras unge fotograf. En smuk, smuk film, der er underspillet og bare helt perfekt fortalt.

American Honey (Stine)
Jeg elskede ‘La La Land’, men geniet Andrea Arnold kan bare noget med lidenskab, der gør selv de mest usle omstændigheder lækre. Shia LaBeauf og Sasha Lanes forhold i ’American Honey’ er bestemt ingen undtagelse.

La La Land (Nicole)
Jeg er ganske enkelt en sucker for den slags film.

American Honey (Christine)
‘La La Land’ er rigtig god og rigtig romantisk, men ‘American Honey’ har sat dybe spor i mig. Og soundtracket er fantastisk!

The Handmaiden (Bjarke)
Ja ja, Damien Chazelles musical ’La La Land’ med søde Ryan Gosling og Emma Stone er bestemt værd at nævne dette år. Men Chan-wook Parks mørke og erotiske trekantsdrama tager overlegent prisen.

Your Name (Olivia)
Valget stod mellem ‘La La Land’ og ‘Your Name’, men sidstnævnte formår at fortælle en gribende og fantastisk historie om kærlighed på tværs af tid og distance tilføjet op til flere twists og mysterier – og fabelagtig animation.  

La La Land (Daniel)
Egentlig er jeg ikke fuldstændig oppe og køre over ‘La La Land’, der indimellem er lidt irriterende, men man kan ikke tage fra den, at den har 2016s bedste kærlighedshistorie mellem charmerende Emma Stone og Ryan Gosling.

Call Me by Your Name (Stine)
Selvom jeg er KÆMPE fan af P.T.A. og Daniel Day-Lewis er ’Call Me by Your Name’ mere romantisk end ’Phantom Thread’ og uden tvivl årets smukkeste romance. Jeg så den om og om igen i biografen. Læste bogen. Så den igen. Hørte lydbogen. Så den igen… jeg er sgu forelsket.

Call Me by Your Name (Nicole)
Det er svært at rose ’Call Me by Your Name’ kortfattet. Vidunderlig film jeg havde lyst til at blive i for evigt.

Call Me By Your Name (Christine)
2017 var et fantastisk filmår, og du bør til enhver tid også se ‘Phantom Thread’ eller ‘A Ghost Story’. Men ‘Call Me By Your Name’ er fortryllende som intet andet.

Phantom Thread (Bjarke)
De fleste gik på røven over den smukke ‘Call Me By Your Name’. Den er bestemt også ok. Men den er dog intet match i forhold til Paul Thomas Andersons grotesk romantisk ’Phantom Thread’.

Call Me by Your Name (Olivia)
Krøller, Timothée Chalamet, ferskner, badeshorts og hed romantik – der er ikke det, jeg ikke ønsker at svøbe mig i gang på gang i denne film, der lukker dig ind i en verden af varme, begær og sønderknusende tragedie. 

Call Me by Your Name (Daniel)
Timothée Chalamet blev med ét en stjerne i en nærmest plotløs, men uendeligt charmerende fortælling om en ung knægts fascination af en ældre mand i de naturskønne omgivelser i Lombardiet, Italien.
 

A Star is Born (Stine)
Nemt valg. Bradley Cooper sprang ud som ferm instruktør, og Lady Gaga imponerede alle i dette skønne, underspillede og mindeværdige værk om stærk kærlighed fuld af respekt og skønsang.

A Star is Born (Nicole)
Jeg gik ind til den skeptisk, men kom ud omvendt og stortudende. Jeg faldt pladask for den.

Cold War (Christine)
Pawlikowskis komplicerede og meget, meget smukke kærlighedshistorie rørte mig mest i et år, der ellers også bød på uforglemmelige romantiske biografoplevelser som ‘Grænse’ og ‘A Star is Born’.

Grænse (Bjarke)
Ali Abbasis beskidte og overraskende romantiske kærlighedsfortælling om to outsidere rammer plet hos mig. Værdige kandidater til prisen er bl.a. musikfilmen ’A Star is Born’ og den sort/hvide ’Cold War’.

A Star is born (Olivia)
Det er lidt af en bedrift at tage en sand Hollywood-klassiker, genindspille den for tredje gang og så rent faktisk formå at skabe en interessant og ganske rørende oplevelse.

A Star Is Born (Daniel)
Skuespilleren Bradley Cooper viser sig som en yderst kompetent instruktør og sanger, mens sangeren Lady Gaga viser sig som en yderst kompetent skuespiller. Tingene går på magisk vis op i en højere enhed, og flere scener får tårene til at trille ned ad kinderne på mig.

Little Women (Stine)
‘Portrait of a Lady on Fire’ var også drønhamrende romantisk, men Greta Gerwig har ikke bare genindspilles ’Little Women’… hun har hævet niveauet på alle punkter og skabt en øjeblikkelig klassiker. Hold nu op hvor er det her godt!

I morgen danser vi (Nicole)
Det gør enormt ondt at vælge ’Portræt af en kvinde i flammer’ og ’Little Women’ fra. Men jeg bliver nødt til at tage denne moderne dansefilm af virkelig høj kvalitet.

Portrait of a Lady on Fire (Christine)
Det har aldrig været så sensuelt at betragte et andet menneske som i ‘Portrait of a Lady on Fire’, hvor det er umuligt ikke at blive suget ind i den berusende stemning. Hovedkarakterernes ekstreme skønhed passer perfekt ind i de kunstneriske omgivelser.

Long Shot (Bjarke)
Altid gode Charlize Theron sættes overfor den mere bøvede Seth Rogen i denne romantiske komedie, hvor modsætninger mødes og sød musik opstår. Både romantisk og ikke mindst sjov.

Little Women (Daniel)
Greta Gerwigs originale fortolkning af den klassiske roman Pigebørn taler både til min forkærlighed for hurtigtalende screwball-komik og atmosfære a la Guldalder-Hollywood krydret med et stort, stort hjerte og moderne tanker.

I morgen danser vi (Olivia)
En kraftfuld film om dans, begær, seksualitet og traditioner; kontrasten mellem den georgiske nationaldans maskuline rødder og hovedpersonens skrøbelige længsel efter en forbuden kærlighed er lige dele varm og knusende.

Stine: Call Me by Your Name (2017)

Daniel: Adèles liv - Kapitel 1 & 2 (2013)

Nicole: Call Me by Your Name (2017)

Christine: Call Me by Your Name (2017)

Bjarke: Phantom Thread (2017)

Olivia: Adéles liv - del 1 og 2 (2013)

Mød redaktionen: