28 år efter: Derfor blev tornado-film et stormende hit
I forbindelse med biografpremieren på den stormfulde filmfortsættelse Twisters kigger vi nærmere på forgængeren Twister, der tog biografpublikummet med storm i 1996.
Den nye katastrofefilm har en rolleliste, der bl.a. byder på Daisy Edgar-Jones (Hvor flodkrebsene synger) og Glen Powell.(Top Gun: Maverick, Anyone But You).
De to slår sig sammen i forsøget på at forudsige og muligvis tæmme tornadoers voldsomme styrke. Det bliver naturligvis ikke en nem opgave.
Hæsblæsende tornado-jagt
I den originale 'Twister' følger man Jo Harding, der er blevet besat af tornadoer efter, at hun mistede sin far til en af dem som barn.
Sammen med sit hold af kulørte karakterer, sin næsten fraskilte mand Bill og hans nye kæreste Melissa begiver de sig ud på en hæsblæsende jagt for at afprøve deres nye opfindelse på en tornado.
Men da to tornadoer slår sig sammen - The Twister Sisters - venter den værste storm i USA i 30 år.
Kemi, der slår gnister og elskværdige bi-karakterer
'Twister' har en masse ting kørende for sig. Først og fremmest har den en herlig samling af skuespillere, herunder bl.a. de to hovedroller, hvor man finder den rå Helen Hunt og en charmende Bill Paxton, hvis kemi slår gnister.
Videre finder man en række elskværdige biroller, så som Philip Seymour Hoffmans overentusiastiske Dustin, Cary Elwes' sleske Jonas og Jami Gertz' håbløst forvirrede Melissa.
Modsat de fleste andre film i samme genre har vi her en gruppe hovedkarakterer, der jagter katastrofen og altså ikke bliver ufrivillige ofre for situationen - de opsøger den.
En tornado som filmskurk
'Twister' formår også - modsat mange andre katastrofefilm - at gøre truslen, som her er tornadoen, til en karakter i sig selv.
Den hvirvlende storm får sin egen eksistens i 'Twister'. Det bliver en filmskurk med sin egen truende lyd - efter sigende skabt ved at sætte en kamels stønnen i slowmotion - og sin ødelæggende hærgen.
Jos vendetta mod naturfænomenet, der tog livet af hendes far, er med til at personliggøre, hvad der i bund og grund bare er en hvirvelvind.
En flyvende ko og 90'er-effekter
Sidst, men ikke mindst, så lever 'Twister' i den grad op til publikums genre-forventninger om at skulle se et spectacle.
I katastrofefilm skal ting smadres, noget skal eksplodere og vi skal gerne se det på nye opfindsomme måder. Det må man sige, at 'Twister' indfrier.
I et hæsblæsende tempo springer filmen fra den ene altødelæggende scene til den næste.
Vi får en flyvende ko, eksploderende tankvogne, en bil, der kører direkte gennem et hus og en drive-in bio, som destrueres totalt. Vi kommer ind i orkanens øje og helt tæt på katastrofen, så man får svedige håndflader.
'Twister' scorede da også to Oscar-nomineringer for lyd og special effects. Selvom effekterne tydeligt er fra 1996, så har de også en helt egen charme.
Jurassic Park-forfatter
'Twister' er lavet af yderst kompetente folk. Bag kameraet står nemlig Jan De Bont, der har været fotograf på et hav af film, herunder bl.a. Die Hard, Jagten på Røde Oktober og Iskoldt begær, mens han to år forinden debuterede som instruktør med den potente Speed i 1994 - en anden film, hvor tempoet også er i højsædet.
Manuskriptet er forfattet af Michael Crichton og hustruen Anne-Marie Martin, der fik det svimlende beløb af 2 millioner dollars for manuskriptet- en rekord for sin tid.
Michael Crichton havde få år forinden fået filmatiseret sin dinosaur-bog 'Jurassic Park', som han også skrev manuskriptet til, mens han i 1973 havde stået bag 'Westworld'.
Jurassic Park-instruktør Steven Spielberg var endda også om bord som producer på 'Twister', der er lavet af Amblin Entertaiment - og udgivet som et samarbejde mellem Universal Pictures og Warner Bros.
Tog verden med storm
Med andre ord har 'Twister' alle komponenterne til en storfilm og tog da også verden med storm!
Den solgte for 495 millioner dollars på verdensplan og blev den næstbedst sælgende film i 1996 - kun overgået af en anden katastrofefilm, nemlig Independence Day. I Danmark ramte den næsten 200.000 solgte billetter.
'Twister' har bestemt en stor fanskare. Det forstår man godt, da det er en yderst underholdende katastrofefilm, der absolut hører til i toppen i sin genre.