Se den første blodige trailer til stjernespækket gyser-fortsættelse

Eliten er igen efter blod
Ready or Not 2
(© Searchlight Pictures)

I 2019 kunne vi juble med, da Grace le Domas kæmpede sig bravt igennem en omgang dødelig gemmeleg. Heldigvis slippede hun fra det med livet i behold, på trods af at hendes nye mand Alex, og hele hans velhavende, og tydeligvis farlige familie, havde planer om at slagte hende på hendes bryllupsdag.

Det var i hitfilmen Ready or Not at Samara Weaving for alvor cementerede sig som en scream queen af største kaliber. Hun har efterfølgende medvirket i Scream VI og 'Azrael', men det er i den her film, hun løb ind i vores hjerter i en hæsblæsende fart.

Nu vender hun tilbage i den direkte efterfølger, hvor det viser sig, at Graces problemer mod al forventning af den ellers euforiske slutning på galskaben vi fik dengang, langt fra er overstået. Det afslører den første trailer til Ready or Not: Here I Come.

Se traileren nederst i artiklen.

Traileren starter hvor den første film slap - bogstaveligt talt, da man her ser Grace, der vågner op i en hospitalsseng efter de kvæstelser, hun fik sig i sit første blodbad. Hun får dog ikke lang tid i ro og mag, da hun hurtigt opdager, at hun er lænket fast til sengen med håndjern.

Vi vender lige så hurtigt tilbage til adrenalinsuset, og der er fart over feltet, da vores heltinde bliver transporteret til en endnu mere overdådig villa, end vi så i den første film, og står ansigt til ansigt med en ny fjende.

Det er den ikoniske Elijah Wood, der har til opgave at fortælle hende, hvilken fare der ligger forude. Der lurer nemlig en endnu større, og endnu blodigere omgang gemmeleg med livet på spil i Graces fremtid.

Den familie, hun giftede sig i første omgang, ser nemlig ud til at være del af en større, hemmelig elite, og de er ikke ligefrem tilfredse med at hun vandt over dem i deres eget spil. 

Derfor har de planlagt den ultimative straf: En ny omgang gemmeleg er blevet til en turnering, hvor adskillige rige familier løber om kap om, hvem der kan myrde hende først. Og det er altså både en utrolig formue og en magtposition i international kaliber, der står på spil som deres præmie.

Og hvis ikke Graces odds ikke så håbløse ud i forvejen, så har hendes nye modstandere tilmed også kidnappet hendes søster. Det kan man kalde for noget af en fesen bryllupsrejse.

Det er endnu engang instruktørduoen Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett der står i spidsen for filmen, som udover 'Ready or Not' også har haft succes med flere film i både 'Scream' og 'V/H/S'-franchisen, samt deres vampyrkomedie Abigail fra sidste år.

Mens de ligeledes er annoceret til at skulle stå bag en kommende 'The Mommy 4' med Brandon Fraser.

På rollelisten finder man endnu en moderne scream queen i form af Kathryn Newton, som spiller Graces søster. Stjernestøvet stopper dog ikke der, da vi også kan glæde os til at gyserikonet Sarah Michelle Gellar, og ingen ringere end kongen af body horror, instruktør David Cronenberg, i rollen som en af patriarkerne i eliten.

'Ready or Not: Here I Come' kan ses i biografen fra 9. april.

Se den første trailer herunder:

Nyeste film i biografen