5 film du skal streame i januar

Vi byder 2025 velkommen med hunde og tossede komedier
Nightbitch
(© Disney)

Et nyt år betyder også masser af nyt på streaming. Det gælder bestemt også den første måned i 2025, hvor der specielt er fuld fart på komedierne.

Det store udvalg kan som altid være uoverskueligt, så vi har samlet de fem film, vi synes, du skal se i hjemmebiografen denne januar.

Hit Man
(© Scanbox)

Hit Man

Det har taget lidt tid for Glen Powell at træde ordentligt frem i rampelyset. Efter at have vist sig frem i film som Hidden Figures og Everybody Wants Some!! (den sidste i samarbejde med Richard Linklater), var det i Top Gun: Maverick fra 2022, at han for alvor fik luft under vingerne. Store roller er fulgt siden med det romantiske komediehit Anyone But You og katastrofefilmen Twisters, men det er i komedien Hit Man, at Powell virkelig har markeret sig som en stjerne, der kan bærer en film på egne skuldre.

Filmen havde biografpremiere i Danmark i sommers, og selvom den for længst har haft streamingpremiere på Netflix i USA, er det først nu, at den har fundet et streaminghjem i Danmark på Prime Video.

I filmen ser vi Powell igen arbejde sammen med Linklater, der tidligere har stået bag bl.a. Before-trilogien og Boyhood. Powell begynder filmen med at spille mod sin sædvanlige type - hans karakter, Gary, er en ensom fuglekigger, der går i sokker og sandaler, har to katte og en dårlig frisure. 

Men da han pludselig bliver bedt om at påtage sig rollen som falsk lejemorder for at arrestere dem, der vil hyre sådan en, bliver han beruset af den selvtillid, det giver ham at være en helt anden. Det bliver dog værre, når han forelsker sig i en sine "kunder".

'Hit Man' kan ses på Prime Video fra den 1. januar.

Walter og Trofast: Hævnen har Vinger
(© Netflix)

Walter og Trofast: Hævnen har Vinger 

Den excentriske opfinder, Walter, og hans utroligt tålmodige hund, Trofast, vender denne måned tilbage i et nyt eventyr.

For en bestemt demografi i samfundet er Feathers McGraw på niveau med Norman Bates og Max Cady på listen over tidens største filmskurke. 

Den skurkagtige, tavse pingvin blev låst inde i en zoo for et mislykket diamanttyveri for cirka 21 år siden, så han har haft masser af tid til at planlægge sin hævn. 

Walter og Trofast har tilbragt tiden med at arbejde på deres forskellige forretningsforetagender, men Waters stærke tro på teknologisk overlegenhed, på trods af den lange liste af ulykker i hans fortid, fortsætter med at frustrere den stakkels Trofast. 

Walters seneste forretningsforetagende involverer hans robotiske havenisse Norbot, som kan udføre forskellige mærkelige opgaver rundt omkring i kvarteret… Hvilket er alt sammen meget godt, indtil Feathers McGraw får nys om Walters arbejde og ser en mulighed. 

Den nye film bliver en klassisk hævnhistorie, når McGraw tager kontrol over Walters nissehær og går i gang med at plette hans rygte til.

'Walter og Trofast: Hævnen har Vinger' kan ses på Netflix fra den 3. januar.

Back in action
(© Netflix)

Back in Action

Over et årti efter Annie havde premiere i 2014, gør Cameron Diaz endelig comeback med en helt ny action-komediefilm på Netflix. 

'Back in Action' følger to tidligere CIA-spioner, Emily og Matt, der opgav et liv i skudlinjen for at stifte familie. 

År senere, da deres dække bliver afsløret, finder parret sig trukket tilbage til spionverdenen igen, hvilket fører hele familien ud i en række skøre og farlige eventyr. 

Filmen kommer fra Seth Gordon, der nok er bedst kendt som instruktøren bag De satans chefer og serien 'The Night Agent' på Netflix (som også vender tilbage med en ny sæson her i januar). 

Diaz er i front sammen med Oscar-vinderen Jamie Foxx, der genforenes efter Any Given Sunday og ’Annie’. 

'Back in Action' kan ses på Netflix fra den 17. januar.

Nightbitch
(© Disney)

Nightbitch

Den seks gange Oscar-nominerede skuespiller Amy Adams er tilbage på skærmen for at dykke ned i den vilde og surrealistiske verden af moderskab i 'Nightbitch'. 

Den nye film, instrueret af Marielle Heller, er en mørk komisk, dybtgående udforskning af identitet, kønsroller og raseri, baseret på Rachel Yoders bestsellerroman fra 2021. 

Som Heller beskrev det til Vanity Fair, er 'Nightbitch' "en komedie for kvinder og en gyserfilm for mænd", der afspejler de absurde og dyriske sandheder ved at være kvinde.

Adams spiller rollen som en forstads-hjemmegående mor, kun omtalt som "Mor", der navigerer gennem den monotone hverdag ved at opdrage sin lille søn, mens hendes mand (Scoot McNairy) ofte er væk på arbejde. 

Hun begynder pludselig at opleve bizarre fysiske forandringer: hår der vokser på mærkelige steder, en forstærket lugtesans og endda tegn på dannelse af en hale.

'Nightbitch' kan ses på Disney+ fra den 24. januar.

You're cordially invited
(© Prime Video)

You’re Cordially Invited

Reese Witherspoon og Will Ferrell er oppe og toppes ved et bryllup – nej vent, to bryllupper - i deres nye komedie på Prime Video.

Baseret på enhver bruds værste mareridt følger filmen de misforståelser, der opstår, efter at en fjern bryllupslokation ved et uheld bliver dobbeltbooket en weekend, hvilket fører til en konflikt mellem de to parter. 

Witherspoon spiller søsteren til bruden til det ene bryllup, mens Ferrell spiller faren til bruden til den andet bryllup.

Fejlbookingen af stedet sætter gang i en duel mellem Ferrells og Witherspoons karakterer, mens de forsøger at sikre, at hver parts bryllup bevarer dominans over det andet i en stadig mere latterlig bryllupsdyst.

Da bryllupskaos er et klassisk emne inden for romantiske komedier, kan vi allerede fornemme, hvor dette er på vej hen... kaos og sjov.

'You’re Cordially Invited' kan ses på Prime Video fra den 30. januar.

Nyeste film i biografen