7 romantiske film til din date night

Uanset hvordan din Valentinesdag forløber sig, er en film altid en fantastisk måde at gøre dagen endnu bedre på.
Vi har samlet syv filmbud, som vi mener er perfekte til at fejre kærlighedens dag. Så gør dig klar med popcorn, slå benene op og skab en hjertevarm Valentinesoplevelse.
Glædelig Valentinesdag!

The Notebook (2004)
Kærlighedens udfordringer udfolder sig for det unge par Noah og Allie, der trodser samfundsklasser og -normer og forelsker sig i 1940'erne.
Filmen er en af filmhistoriens største klassikere indenfor den romantiske genre og er baseret på Nicholas Sparks’ best-seller roman.

Pretty Woman (1990)
En ikonisk romanstisk komedie der følger Vivian, som er prostitueret, og Edward, en succesfuld forretningsmand.
Da deres veje mødes, udfolder et uventet kærlighedsdrama sig på de glamourøse gader i Beverly Hills i en fortælling om kærlighed, klasse og selvværd.

Brokeback Mountain (2005)
Følg den forbudte kærlighed mellem Jack Twist og Ennis Del Mar, der udfolder sig i Wayoming tilbage i midt 60’erne.
To cowboys får spirende følelser for hinanden i en verden, de frygter ikke vil tage imod deres kærlighed.

Bridget Jones's Diary (2001)
Tag dig tid til at følge Bridget's klodsede, men fantastiske kærlighedsoplevelser.
I første film af Bridget Jones-serien sætter Bridget sig for at finde kærligheden inden for et år. Alt sammen er samlet i hendes dagbog, som hun flittigt holder opdateret hele vejen igennem.

Someone Great (2019)
Efter at være blevet forladt af sin langvarige kæreste tager Jenny, en musikjournalist, én sidste Girls Night Out i New York med veninderne, inden hun flytter til vestkysten.
Den romantiske komedie udforsker kærlighedens mange facetter inklusiv selvaccept og venskaber.

Pride and Prejudice (2006)
'Pride and Prejudice' er den evigtgyldende og episk kærlighedshistorie mellem Elizabeth Bennet og Mr. Darcy, der trodser samfundsnormerne.
Skæbnen vil nemlig, at Lizzie og Darcy gang på gang støder ind i hinanden, og under overfladen af fjendskab begynder varme følelser at udvikle sig.

Valentine's Day (2010)
Følg med i alle de op- og nedture både par og singler kan have, på hvad der skulle være "årets mest romantiske dag".
I denne romantiske komdie kan du blandt andet se skuespillerne Jennifer Garner, Julia Roberts, Jessica Biel, Ashton Kutcher, Topher Grace, Shirley MacLaine, Bradley Cooper, Taylor Swift, Jamie Foxx og Anne Hathaway teste kærlighedens grænser.