Dansk serie-succes genindspilles: Ny Hollywood-stjerne tilføjet rollelisten

Oscar-vinder og Marvel-skuespiller er allerede ombord
Ulven kommer
(© DR / Ulven kommer)

Det blev tidligere i år annonceret, at den danske DR-serie Ulven kommer skal genindspilles i USA under titlen Cry Wolf.

Samtidig blev det offentliggjort, at rollelisten ville blive med bl.a. Oscar-vinderen Olivia Colman (The Favourite, 'The Crown') og Captain Marvel-skuespilleren Brie Larson (Room) på rollelisten.

Nu slutter Emmy-vinderen Shawn Hatosy sig til castet. Han indtager rollen som stedfaren, der i den danske udgave hed Simon Hansen og blev portrætteret af Peter Plaugborg. Det skriver Deadline.

Shawn Hatosy har senest kunne opleves i den Emmy-vindende hospitals-serie 'The Pitt', der ligeledes sikrede ham en Emmy for sin rolle som Dr. Jack Abbot.

Den 49-årige skuespiller vil også være at opleve i den kommende gyserfortsættelse 'Ready or Not 2: Here I Come' overfor bl.a. Samara Weaving og Sarah Michelle Gellar.

'Cry Wolf' beskrives som værende inspireret af den danske serie og følger en socialrådgiver (Olivia Colman) samt en mor (Brie Larson), der ender i en livskrise, da hendes teenagedatter beskylder sin stedfar (Shawn Hatosy) for voldelige overgreb.

The Pitt
(© HBO Max / The Pitt)

Den danske serie er skabt af Maja Jul Larsen og har temaer som de følelsesmæssige, sociale og institutionelle konsekvenser af en teenagepiges påstand om overgreb i spil.

DR-serien udspillede sig over otte afsnit og havde premiere på DR1 i 2020. Serien er siden blevet solgt til mere end 70 lande.

Det er den Emmy-nominerede manuskriptforfatter og producer Sarah Treem, som er forfatter på den amerikanske genindspilning. Hun har bl.a. skrevet for serier som 'The Affair' og 'House of Cards'.

Ulven kommer
(© DR)

Maja Jul Larsen har tidligere i år sat ord på nyheden om den amerikanske genindspilning:

- Hun er en af min generations dygtigste serieskabere. Jeg har længe beundret Sarah Treems arbejde, og det er en ære, at hun vil lave en amerikansk version af 'Ulven Kommer'.

- Hun skriver med en sjælden præcision og menneskelig indsigt, og jeg glæder mig til at se, hvordan hun gør serien til sin egen.

- At Olivia Colman og Brie Larson spiller hovedrollerne, er næsten ikke til at fatte - de er verdensstjerner og exceptionelle skuespillere.

Rollelisten til 'Ulven kommer' bød bl.a. også på Bjarne Henriksen, Christine Albeck Børge og Flora Ofelia Hofmann Lindahl.

Der er pt. ikke sat en premieredato for 'Cry Wolf'.

Nyeste film i biografen