Dansk stjerne-instruktør laver sin første film i 8 år: Skal indspilles i Tokyo

Filmen vil være på engelsk og japansk
Billede

I 2018 udtalte den danske instruktør Nicolas Winding Refn, der voksede op i USA og fik sit internationale gennembrud med debutfilmen Pusher, at "film er død." 

Men nu, efter at have lavet et par miniserier til blandt andet Netflix, er Nicolas Winding Refn ved at gøre sig klar til at vende tilbage til spillefilm. Et medie han stadig omtaler som værende "alle mediers moder". 

Refn, der har etableret sig som en avantgarde kunstner kendt for sin unikke neonæstetik, har opnået stor international anerkendelse - blandt andet som følge af Pusher-trilogien - og vundet flere priser for sit arbejde. 

I 2012 var han nomineret til en BAFTA (The British Academy of Film and Television Arts) for bedste instruktør for filmen Drive med Ryan Gosling i hovedrollen og har flere gange været nomineret til hovedprisen ved Cannes Filmfestivalen, hvor han også modtog prisen for bedste instruktør for netop 'Drive' i 2012.

Og nu fortæller den danske instruktør i et interview med Variety at han har en ny film på vej. Den skal dog ikke optages i Danmark.

I et interviewet afslørede Refn, at han forbereder sin næste film, som skal optages i den japanske storby Tokyo. Filmen vil være på både engelsk og japansk og markerer hans første spillefilm siden The Neon Demon fra 2016.

I samme interview understregede han også, at det er en fascinerende tid at lave film i:

- At vende tilbage til at lave en spillefilm til biografen føles næsten – ikke som at starte forfra – men med alle de forandringer, der er sket i vores samfund og teknologi de sidste fem år, virker det som det rigtige at gøre for mig.

Selvom detaljer om plottet stadig holdes hemmelige, har instruktøren udtalt, at han ikke kan undslippe sin selvoptagede kreative identitet, og at han derfor altid vil være til stede i sine værker. En nyhed der giver gisninger om et tilbagevenden der er værd at se frem til. 

Refn lovede også, at filmen vil indeholde masser af glitter, sex og vold og vil genoptage temaer og karakterer, der er inspireret af hans seneste værker, Only God Forgives og The Neon Demon, som debuterede ved Cannes filmfestival i henholdsvis 2013 og 2016.

Pre-produktionen på filmen er påbegyndt, og det originale manuskript meldes færdigt således at de første scener kan optages i 2025. 

Filmen, som endnu har en ukendt titel, forventes at få premiere i 2026