Danskers stjernespækkede comeback får verdenspremiere i Cannes

Den danske instruktør Nicolas Winding Refn har skabt både anerkendte og opsigtsvækkende film siden sin 1996-debut Pusher, der blev til en legendarisk trilogi.
Selvom det seneste årti har budt på serier som 'Too Old to Die Young' og 'Copenhagen Cowboy', er det 10 år siden, at Winding Refn sidst var film-aktuel. Det var med den engelsk-sprogede The Neon Demon, hvor Elle Fanning trådte ind i en syret modelverden i Los Angeles.
Nu får danskeren filmisk comeback på den prestigefyldte filmfestival i Cannes, hvor han tidligere har haft førnævnte 'The Neon Demon' samt Ryan Gosling-filmene 'Drive' og 'Only God Forgives' med i hovedkonkurrencen.
Nicolas Winding Refns nye film Her Private Hell kæmper ikke om den eftertragtede Guldpalme i år, men får sin verdenspremiere uden for konkurrence.
Programmet i år er generelt præget af nogle af verdens mest anerkendte auteurs, mens de store Hollywood-studier udebliver fra festivalen. Hovedkonkurrencen alene byder på nye film fra bl.a. Pedro Almodovar, Ida-instruktøren Pawel Pawlikowski, Shoplifters-instruktøren Hirokazu Kore-eda og Lukas Dhont, der stod bag den hjerteskærende og kraftfulde Close.
Den røde løber forventes stadig at blive stjernespækket med navne som Rami Malek, Sebastian Stan, Alicia Vikander, Michael Fassbender, Javier Bardem, Glenn Close og Kristen Stewart, der alle er på rollelisterne til årets udvalgte film.

'Her Private Hell' beskrives som en hypnotiserende og vild thriller, der byder på både glamour, sex og vold.
Den danske filmskaber har samlet en stjernespækket rolleliste, der bl.a. byder på Heretic- og Companion-skuespilleren Sophie Thatcher og Charles Melton, der efter sit gennembrud i serien 'Riverdale' har imponeret med præstationer i May December og Warfare.
Park Chan-wook, mesterinstruktøren bag bl.a. Oldboy og No Other Choice, er præsident for årets jury, mens Peter Jackson og Barbara Steisand vil modtage Æres-Guldpalmer.
Årets filmfestival i Cannes finder i år sted fra den 12. til den 23. maj.
Se listen over de udtagede film ved årets filmfestival i Cannes herunder:
Hovedkonkurrence
- Minotaur, Andrey Zvyagintsev
- The Beloved, Rodrigo Sorogoyen
- The Man I Love, Ira Sachs
- Fatherland, Pawel Pawlikowski
- Moulin, Laszlo Nemes
- The Birthday Party, Lea Mysius
- Fjord, Cristian Mungiu
- Notre Salut, Emmanuel Marre
- Gentle Monster, Marie Kreutzer
- Nagi Notes, Koji Fukada
- Hope, Na Hong-jin
- Sheep In The Box, Hirokazu Kore-eda
- Another Day, Jeanne Herry
- The Unknown, Arthur Harari
- All Of Sudden, Ryûsuke Hamaguchi
- The Dreamed Adventure, Valeska Grisebach
- Coward, Lukas Dhont
- The Black Ball, Javier Ambrossi, Javier Calvo
- A Woman’s Life, Charline Bourgeois-Tacquet
- Parallel Tales, Asghar Farhadi
- Bitter Christmas, Pedro Almodovar
Uden for konkurrence
- Diamond, Andy Garcia
- Her Private Hell, Nicolas Winding Refn
- L’Abandon, Vincent Garenq
- Karma, Guillaume Canet
- L’Objet Du Delit, Agnes Jaoui
- La Bataille de Gaulle: L’âge de Fer, Antonin Baudry
- The Electric Kiss, Pierre Salvadori (åbningsfilm)
Midnight Screenings
- Colony, Yeon Sang-ho
- Roma Elastica, Bertrand Mandico
- Sanguine, Marion Le Coroller
- Full Phil, Quentin Dupieux
- Jim Queen, Nicolas Athane, Marco Nguyen
Cannes Premiere
- Propeller One-Way Night Coach, John Travolta
- The Samurai And The Prisoner, Kiyoshi Kurosawa
- Visitation, Volker Schlondorff
- When The Night Falls, Daniel Auteuil
- The Match, Juan Cabral and Santiago Franco
Special Screenings
- Rehearsals For A Revolution, Pegah Ahangarani
- Les Matins Merveilleux, Avril Besson
- L’affaire Marie-Claire, Lauriane Escaffre & Yvo Muller
- Avedon, Ron Howard
- Les Survivants Du Che, Christophe Dimitri Réveille
- John Lennon: The Last Interview, Steven Soderbergh
- Cantona, David Tryhorn & Ben Nicholas
Un Certain Regard
- Teenage Sex And Death At Camp Miasma, Jane Schoenbrun
- Elephants In The Fog, Abinash Bikram Shah
- Iron Boy, Louis Clichy
- Ben’imana, Marie-Clémentine Dusabejambo
- Congo Boy, Rafiki Fariala
- Club Kid, Jordan Firstman
- Uļa, Viesturs Kairišs
- Strawberries, Laïla Marrakchi
- The Meltdown, Manuela Martelli
- Forever Your Maternal Animal, Valentina Maurel
- Yesterday The Eye Didn’t Sleep, Rakan Mayasi
- I’ll Be Gone In June, Katharina Rivilis
- Words Of Love, Rudi Rosenberg
- Everytime, Sandra Wollner
- All The Lovers In The Night, Sode Yukiko








