Derfor er casinoer actionfyldte miljøer i filmscener

Glitter og glamour i syndens by (sponsoreret)
Pixabay
(© Pixabay)

Intense blikke mødes. “Monsieur Bond”, siger dealeren med en tyk, fransk accent. Kortene vendes og viser spar 5 og spar 7. De omkringstående tilskuere gisper og klapper. Det er en straight flush proklamerer dealeren. Bond… James Bond har på dramatisk vis vundet over superskurken Le Chiffre i et spil poker. 

Scenen i Casino Royale fra 2006 med Daniel Craig og Mads Mikkelsen i hovedrollerne indkapsler, hvorfor casinoers dramatik og mystik ofte benyttes som bagtæppe i film. Vi dykker her ned i den eksklusive verden af spil, grådighed og drama, som danner ramme om adskillige filmscener. 

Glitter og glamour i syndens by

Selv med alverdens underholdning kun få tryk væk på enhver smartphone og dertilhørende internetforbindelse med streaming, gaming og casino online kan biografmørket stadig suge os helt ind i fængende fortællinger og unikke universer. I filmens eksklusive casino-miljø kommer vi ind i en verden af rigdom og forfald. Her er der high rollers og lykkeriddere. Og her er der gangstere og supermodeller.

Det er ikke underligt, at Las Vegas har dannet ramme om utallige film, hvor der både bliver begået dristige millionkup og snydt så vandet det driver. Las Vegas er trods alt syndens og mulighedernes by. Når det kommer til glitter og glamour, er der ikke meget, som kan hamle op med Las Vegas skyline med berømte casinoer som Bellagio, Caesars Palace og MGM Grand. 

Det store kup 

En af de helt store klassiske Hollywood-genrer er kuppet - det store røveri, der skal sikre kupmagerne evig rigdom og et lykkeligt liv til deres dages ende. Der er altså flere måder at slå casinoet på i filmens verden, hvor både matematiske genier, illusionister og rendyrkede tyveknægte har prøvet lykken. 

Et godt kup har det hele. Der skal samles et hold, kuppet skal planlægges og til sidst går det løs. Den stjernespækkede 2001-genindspilning af Ocean's Eleven fra 1960 er et oplagt eksempel, hvor den klassiske kupfilm bliver udsat for en gedigen omgang Las Vegas-glitter og actionfyldt casino-drama.

Matematiske genier og grådige casino-ejere

Myten om, at man med snilde, kløgt og særlige matematiske evner kan slå casinoet, lever i bedste velgående i filmens verden. I Rain Man fra 1988 spiller Dustin Hoffman et autistisk, matematisk geni, der blandt andet excellerer i blackjack. I road trip-dramaet The Card Counter fra 2021 portrætterer Oscar Isaac en professionelle pokerspiller, der ender op ved verdensmesterskaberne i poker i Las Vegas.

Men det er ikke kun store dramaer inden for casinoets mure, der udspiller sig på Las Vegas berømte og berygtede hoteller. Som i Rat Race fra 2001 kan en gruppe uheldige casino-gæster også pludseligt blive indrulleret i et absurd væddemål for rigmænd arrangeret af den excentriske og grådige casino-ejer spillet af John Cleese.

Gangstergæld

Der er ikke noget som en stor gæld, der kan skyde en god fortælling i gang. Her er det store, ultimative sats ved spillebordet en effektiv motor til at sætte gang i en række begivenheder for at vinde det tabte tilbage. Når helten satser det hele, ender det nemlig langt fra altid godt. 

Dramaet kan her sagtens rykkes ud af Las Vegas-casinoets funklende lys. På et dunkelt undergrunds-casino i Londons East End kommer hovedpersonerne i Guy Ritchies britiske gangsterdrama Lock, Stock and Two Smoking Barrels fra 1998 i gæld til den lokale gangsterboss efter et spil poker. I komedien The Hangover fra 2009 kommer fire gutter på polterabend også galt afsted efter en våd aften på casino med en gangstergæld samt en forsvunden ven og en masse andre uheldige sammenfald.

Det perfekte bagtæppe

Pixabay
(© Pixabay)

Casinoer og spil spiller både små og store roller som scener i filmens verden. Det optræder i både komedier, intime fortællinger og actionfyldte kupfilm. Historier om jagten på rigdom, grådighed og menneskers genialitet drives frem af casinoets spænding og uforudsigelighed. Det er med andre ord det perfekte bagtæppe for dramatiske filmfortællinger.