Efter 10 års pause: Stor Hollywood-stjerne gør film-comeback

Se de første billeder her
Vild med Mary / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

Selvom Hollywood-stjernen Cameron Diaz har lavet et hav af film, så husker de fleste hende nok bedst fra hendes mange roller tilbage i slut 90'erne og start 00'erne. 

Heriblandt komedier som Min bedste vens bryllup, Vild med Mary og Charlie's Angels, men også mere dramatiske fortællinger som fx Gangs of New York

Det er dog ikke ensbetydende med, at hun ikke har lavet noget siden. Faktisk kan hun prale med at have leveret minimum én film om året i over 20 år. Vildt!

Derfor var det heller ikke så underligt, at hun i 2014 valgte at tage sig en lang og velfortjent pause. Men nu er hun tilbage!

Du kan se de første billeder af Cameron Diaz film-comeback nederst i artiklen.

Mere specifikt er der tale om den kommende Netflix-produktion: 'Back in Action', hvilket er en forrygende titel, Diaz' tilbagevenden taget i betragtning. 

Filmen omhandler Emily og Matt, et helt normalt forstadsægtepar, som trods deres ellers uskyldige udseende, bærer på lidt af en hemmelighed. 

De er nemlig tidligere CIA-spioner og pga. deres fortid, benytter de sig nu af hemmelige identiteter, for ikke at tiltrække sig for meget opmærksom. 

Deres verden vendes dog på hovedet, da deres identiteter pludselig bliver afsløret, og før de ser sig om, er de tilbage i den verden, som de ellers havde lagt bag sig. 

Det er selvfølgelig førnævnte Cameron Diaz, der indtager rollen som Emily, hvor hun skal spille overfor Jamie Foxx i rollen som Matt. 

Filmen er kategoriseret som en action-komedie, hvorfor netop Diaz og Foxx, da også virker som et umiddelbart godt par til rollerne. 

For selvom af Jamie Foxx har medvirket i hardcore action, har han også mere vittige action-roller på Cv'et. Eksempelvis 'Day Shift' og til dels Django: Unchained.

Foruden de to hovedroller består filmens rolleliste også af navne som: Andrew Scott (All of Us Strangers), Kyle Chandler (Godzilla vs. Kong) og Glenn Close (The Wife).

'Back in Action' får premiere på Netflix den 15. november 2024. Det vides endnu ikke om den også får dansk biografpremiere. 

Back in Action / Netflix
(© Netflix)
Back in Action / Netflix
(© Netflix)
Back in Action / Netflix
(© Netflix)