Elsker du 'Otto er et næsehorn'? Ny familiefilm om magisk blyant får biografpremiere

Tegninger kommer til live i 'Harald og den magiske blyant'
Harald og den magiske blyant
(© SF Studios)

Danske børn og deres forældre kender formentlig Ole Lund Kirkegaards klassiske børnebog 'Otto er et næsehorn' fra 1983, hvor drengen Topper finder en magisk blyant, der gør tegningen af et næsehorn levende.

Men helt tilbage i 1955 skrev den amerikanske forfatter Crockett Johnson bogen 'Harold and the Purple Crayon', som blev en længere serie af børnebøger. Den handler om fireårige Harold, der på samme måde er i besiddelse af en magisk blyant, der gør tegninger levende.

Selvom Crayons serie måske mest er kendt og elsket blandt de amerikanske børn, er historien almengyldig og pirrer fantasien hos store og små. Nu kommer så en ny filmatisering af fortællingen, der har fået den danske titel Harald og den magiske blyant.

Familiefilmen får biografpremiere i denne uge, og du kan se dens trailer nederst i artiklen.

Vi følger Harald, hvis blyant giver liv til alt, hvad han tegner. Hans pålidelige lilla farveblyant medbringer ikke kun sjov og ballade, men også uventede konsekvenser. 

Når magien bliver misbrugt, må Harold og hans venner bruge deres fantasi og kreativitet for at redde både den virkelige verden og deres egen.

Det er Carlos Saldanha, der instruerer. Han har masser af erfaring med film til hele familien efter animationsfilmene Rio, Ferdinand og Ice Age-filmene. 

Rollelisten føres an af Zachary Levi, der er bedst kendt for sin rolle i to film om superhelten Shazam. Blandt den øvrige rollebesætning finder vi Zooey Deschanel, Jemaine Clement, Lil Rel Howery og veteranen Alfred Molina.

'Harald og den magiske blyant' får biografpremiere den 1. august og vises primært med dansk tale. Køb dine billetter her på kino.dk.

Køb billetter