Én særlig dansk film har inspireret biografaktuel amerikansk gyser
Mystikken spreder sig i den psykologiske thriller The Watcher, der kan ses i biografen nu.
Hollywood-stjernen Dakota Fanning har hovedrollen som Mina, der strander i en skov i det vestlige Irland. Snart bliver hun fanget med tre fremmede, der forfølges af mystiske skabninger hver nat.
Vi blev inviteret til London af Warner Bros. for at møde Fanning og filmens instruktør Ishana Night Shyamalan til en snak om deres aktuelle gys.
Og her kunne Shyamalan bl.a. afsløre, at en af danske Lars von Triers film har været en stor inspiration for den debuterende filmskaber.
Se videointerviewet nederst.
- Jeg elsker 'Antichrist'. Vi brugte den som en stor visuel inspiration for, hvordan vi gerne ville have skoven til at føles og den slags langsomme, udtrukne slags gyserkarakter, som skoven bliver.
Da vi spurgte nærmere ind til instruktørens forhold til Lars von Trier, var det tydeligt, at hun beundrer danskeren, selvom 'Antichrist' er den eneste af hans film, hun har set.
- Hans film er så edgy og vovede. Jeg synes, han er en mester i at lave stemningsfulde film. Det rør mig virkelig.
- Jeg beundrer virkelig kunstnere, der går langt for deres kunst. Der tør gå så mørkt. Jeg tror ikke, jeg er der endnu, men det er jeg meget inspireret af.
'The Watchers' handler om den unge kvinde Mina, der strander i en skov i det vestlige Irland.
Efter hun finder ly, bliver hun fanget med tre fremmede, der forfølges af mystiske skabninger hver nat. Og lige meget hvor mange gange de prøver, virker det umuligt at slippe ud af den uendelig skov.
Som Mina ses Dakota Fanning, der bl.a. er kendt fra War of the Worlds, The Twilight Saga: New Moon og The Equalizer 3.
'The Watchers' kan ses i biografen nu. Køb dine billetter her på kino.dk.