Er sæson 3 af 'Oxen' på vej? TV 2 melder ud

Krimiserien har været en stor succes
Oxen
(© Foto: Thomas Howalt Andersen / TV 2)

Serien Oxen har været en stor seersucces hos TV 2, der i søndags afsluttede sin anden sæson.

Men kommer der en sæson 3?

Udmeldingen fra TV 2 er i første omgang uklar. Ifølge BILLED-BLADET lyder det nemlig fra tv-kanalen, at man på nuværende tidspunkt ikke kan melde noget ud om flere sæsoner af 'Oxen'.

Serien er baseret på Jens Henrik Jensens bogforlæg, som består af i alt 7 bøger, så der er altså nok materiale at bygge videre på.

Det samme var tilfældet efter den første sæson. Den løb over skærmene i efteråret 2023, men det var først året efter i september 2024, at det blev meldt ud, at en sæson 2 officielt var på vej.

Sæson 2 fik premiere i oktober i år, så vi kan potentielt ende med at vente til langt ind i 2026 før, vi får en klar afklaring på, om TV 2 vælger at lave en sæson 3.

'Oxen' er skrevet af forfatterparret Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der tidligere har stået bag bl.a. 'Rejseholdet', 'Ørnen' og 'Livvagterne', og følger den tidligere elite soldat Niels Oxen (Jacob Lohmann).

De to første sæson af 'Oxen' kan ses på TV 2 Play.

Nyeste film i biografen