Et venskab tager en meget mørk drejning i første trailer til ny Paul Rudd-komedie

Det kan være svært at få nye venner som voksen, men nogle gange møder man én, som man bliver helt venne-forelsket i. I ny trailer til komediefilmen 'Friendship' ser man Tim Robinson og Paul Rudd i et blomstrende venskab, som ender med en afvisning, der bestemt ikke bliver taget godt imod.
Og hvis man har set Martin McDonagh-filmen, The Banshees of Inisherin, så findes der ikke noget mere akavet, end når ens ven lige pludselig ikke vil være venner mere.
'Friendship' følger Craig Waterman, en stille og rolig familiefar, der ikke har behov for nye bekendskaber. Men da den karismatiske vejrmand Brian flytter ind på hans gade, venne-forelsker Craig sig hovedkulds i den charmerende nabo. Brian er sjov, sej, følsom, og en rigtig mande-mand, på én og samme tid.
Men det bliver en kort affære, da Brian ikke har lyst til at fortsætte deres venskab. Craig, forvirret og barnligt tilknykket til naboen, bliver besat af deres relation, og vil gøre alt for, at Brian vil give deres venskab en ny chance.
I traileren ser man Craig og Brians akavede venne-dates, der starter med en intim forsamling af venner hjemme hos Brian. Her begynder venneflokken at synge i kor, mens den forbløffede Craig kigger naivt rundt på den facinerende flok af følsomme mænd.
Forestil dig I Love You, Man - der også har Paul Rudd i hovedrolle - bare hvor det hele tager en mere ekstrem og mørk humoristisk drejning.
Tim Robinsons særlige skæve humor ser ud til at gennemsyre filmen, der ikke er bange for at sætte de akavede situationer på spidsen.
Se traileren nederst i artiklen.
Tim Robinson blev kendt, da han startede, som skuespiller i det ikoniske program 'Saturday Night Live', og senere skiftede til manuskriptforfatter på samme program. Hans syrede og unikke humor passede dog ikke helt til det mainstreampublikum hos SNL, og han rykkede videre til sit eget show.
Sketch-komedie-serien, 'I Think You Should Leave with Tim Robinson', blev hans store gennembrud, og fik cementeret hans rolle i komikermiljøet.
Og er man til denne her humor, lyder det som om, at 'Friendship' rammer plet. Den akavede komedie blev vist på Toronto Filmfestival sidste år med flotte ord. Af traileren fremgår det således, at en anmelder fra QG har kaldt filmen for: "Det sjoveste jeg har set i hele mit liv"
De fleste kender nok Paul Rudd, som den charmerende og sjove skuespiller, hvis roller i film såsom Clueless, Anchorman og The 40 Year Old Virgin har vist ham, som en dygtig komedie-skuespiller. Derudover har han også haft en central rolle i MCU med karakteren Ant-man.
'Friendship' er instruktør Andrew DeYoungs første spillefilm, men han har massere af erfaring med komediegenren i form af serierne 'Dave', 'Miracle Workers' og 'Our Flag Means Death'.
Udover Rudd og Robinson, ser man bl.a. Kate Mara (Fantastic Four), Meredith Garretson (The Offer), Josh Segarra (Scream), Jack Dylan Grazer (It) og Jon Glaser (Don´t Look Up).
Paul Rudd er desuden snart aktuel i gyser-komedien 'Death of a Unicorn' sammen med 'Wednesday' stjernen, Jenna Ortega, der får dansk premiere den 5. maj. Læs mere om den her.
'Friendship' er sat til at få premiere til maj i USA - og med Nordisk Films seneste aftale med selskabet A24, der også står bag 'Friendship', kan vi forhåbentlig også forvente , at se komedien i de danske biografer.