Fra xenomorph til predalien: De 10 mest frygtindgydende monstre fra Alien-filmene

Mangler vi nogen?
Alien: Romulus
(© Walt Disney Studios)

Tilbage i 1979 bragte mesterinstruktøren Ridley Scott en af de mest frygtindgydende skabninger til live - nemlig den udenjordiske dræbermaskine, xenomorphen.

Siden da er der dog sket meget med det ikoniske monster, der har fået flere makeovers og ikke mindst en række af nye udgaver. 

Et eksempel er den kommende film Alien: Romulus, som i modsætning til mange andre nyere film i universet ser ud til at være tro mod den mere klassiske xenomorph.

Se traileren til den kommende 'Alien: Romulus' nederst i artiklen.

I forbindelse med den kommende film har vi derfor lavet en liste over de 10 mest skræmmende monstre fra Alien-filmene. Se dem herunder.

'Alien: Romulus' får premiere den 15. august.

Alien / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

Xenomorph

Alien-filmene har efterhånden været igennem mange iterationer af den originale xenomorph, hvor den siden sin oprindelse bl.a. er blevet mere adræt og ikke mindst computerlavet.

Men den mest skræmmende udgave er nu alligevel den, som man kunne opleve i Alien fra 1979, og som blev spillet af den nu afdøde Bolaji Badejo.

Dengang var der altså tale om en mand i et kostume, som havde den effekt, at dens måde at bevæge sig på mildest talt gav dig kuldegysninger. 

Alien: Covenant / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

Neomorph

Dette er en af de nyere medlemmer af monster-familien, som blev introduceret i filmen Alien: Covenant, der samtidig er den nyeste film i rækken, hvis man ser bort fra den kommende Alien: Romulus.

Efter sigende skulle Ridley Scott have forestillet sig en hybrid mellem en traditionel xenomorph og den rædselsvækkende troldhaj, da han designede monsteret. 

Derudover er det værd at nævne måden, hvorpå en Neomorph bliver til. Den spæde udgave af monstret kaldes nemlig en "bloodburster", der efter at være vokset i en værtskrop ligefrem kradser sig vej ud af dig.

Alien / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

Ovomorphs + Facehugger

Nu hvor vi er i de tidlige stadier af monsterets tilblivelse, så er det oplagt at nævne de klassiske æg, også kaldet "Ovomorphs", kombineret med det, de indeholder.

Hvis ikke du allerede har gættet det, så er indholdet vi tænker på selvfølgelig den ikoniske "facehugger", der samtidig tager titlen som verdens dårligste krammemakker.

For uanset hvordan man vender og drejer det, så vil et otte-benet, organisk og tvangsfodrende forplantnings-apparat aldrig blive nuttet at se på. 

Alien / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

Chestburster

I forlængelse af den modbydelige facehugger bliver det næsten uundgåeligt at påpege dét, som kommer efter dens ubehagelige krammer. 

For lige siden at en "chestburster" for første gang knækkede sig vej ud af brystkassen på Officer Kane i 'Alien' fra 1979, har det været svært at forestille sig værre måder at dø på. 

Vi anbefaler derfor at man lige stopper op og tjekker efter, næste gang man oplever en pludselig trykken for brystet. 

Alien 3 / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

Runner

Forestil dig en xenomorph, bare mere… hundeagtig. Det er sådan, man bedst beskriver den type xenomorph, man får, når man krydser en facehugger med et firbenet væsen.

Mere specifikt kalder man denne type alien for en "runner", hvilket i sig selv giver anledning til at stikke halen mellem benene. 

Første gang, vi stødte på sådan en skabning, var i Alien 3, der kom tilbage i 1992, hvor den netop udspringer fra besætningens hund, Spike. 

Alien: Covenant / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

Hammerpede

En "Hammerpede" er måske ikke det mest skræmmende monster på listen, når det kommer til udseende, men når man ser, hvad den kan gøre, så er det straks en anden snak. 

I filmen Prometheus ser man den nemlig sno sig om armen på et besætningsmedlem, hvorefter den brækker samtlige knogler i den. 

Men som om det ikke var nok, så kvitterer den også med en ansigtsmaske af syre, da han forsøger at skære den af sin arm.

Aliens / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

The Queen

Hvis ikke du synes at en klassisk xenomorph er skræmmende nok, så kan det være, at dens 5 meter høje dronning kan få dig på andre tanker. 

For i filmen Aliens fra 1986, hvor man første gang bliver introduceret til en dronning, måtte Ripley gøre brug af en tungt armeret exo-dragt for overhovedet at have en chance mod den. 

Og som en bonus kan vi fortælle, at det sjovt nok også er dronningen, som står for at lægge de tidligere nævnte ovomorphs.

Alien: Resurrection / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

Newborn

Den næste monstrøsitet på listen er nok også en af de mere foruroligende, da den er biproduktet af en krydsning mellem et menneske og en xenomorph.

Mere specifikt er der tale om afkommet fra en xenomorph-dronning, som i sig selv kommer fra en klon af Ellen Ripley.

Men andre ord er der altså tale om en slimet og dødeligt-lignende slags menneske/xenomorph-hybrid, der om nogen må have et kringlet stamtræ.

Alien vs. Predator / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

Predalien

Apropos skræmmende krydsninger så er den næste kandidat på listen et resultat af en predator, som har haft besøg af en facehugger i filmen Alien vs. Predator.

Med den kombination får man så det, man har valgt at kalde en "predalien", der som det gyselige navn antyder er en krydsning mellem en xenomorph og en predator. 

For som om at en predator eller xenomorph ikke var skræmmende nok i sig selv, så har vi nu en skabning, der tager det bedste (læs: værste) fra begge verdener.

Prometheus / Twentieth Century Fox
(© Twentieth Century Fox)

Trilobite

Afslutningsvis skal vi også forbi en "trilobite", der er en kæmpestor blækspruttelignende facehugger, hvis tilblivelse ikke ligefrem er appetitvækkende. 

Den kommer nemlig til verden vha. en blanding mellem en virus, som er skabt af en alien-race kendt som "engineers", og så en menneskelig graviditet. 

Derudover skaber den, i modsætning til en klassisk facehugger, en "decon", der skal ses som en mindre og mere spidshovedet xenomorph.