Her er stemmerne bag ny genindspilning af 'Sådan træner du din drage'

I 2010 havde animationsfilmen Sådan træner du din drage biografpremiere. Nu 15 år senere får vi en live action-genindspilning med samme titel om drengen Hikke, de andre vikinger og dragen Natskygge.
Filmen lander i biografen både med de originale engelske stemmer, men kan også ses med danske stemmer.
Der er et par gengangere blandt skuespillere bag de danske stemmer fra dengang til i dag. Bl.a. gentager Peter Aude rollen som Hikkes far Havblik, der på engelsk igen får stemme af Gerard Butler.
Videre finder man bl.a. igen Niels Olsen som stemmen bag vikingen Gorbert, der får stemme af Nick Frost i den originale engelske version.
Se listen med både de engelsk og danske skuespillere og deres roller nederst i artiklen.

Man ankommer i filmen til den velkendte Bersærkø, hvor de yderst barske vikinger ikke blot skal kæmpe med vejr og vind, men også mod drager!
For den unge dreng Hikke er det måske også lidt for barsk, da han bl.a. ikke synes, at han kan leve op til sin fars forventninger.
Netop som Hikke skal begynde sin manddomsprøve og uddannelse til dragekriger, lykkes det ham at nedskyde en drage. Men frem for at dræbe dragen bliver han i hemmelighed venner med den. Mon hemmeligheden kan holde ved?
Herunder er filmens hovedkarakterer samt både de engelske skuespillere og danske stemmer bag:
- Hiccup/Hikke: Mason Thames / Helmer Solberg
- Stoick/Havblik: Gerard Butler / Peter Aude
- Gobber/Gorbert: Nick Frost / Niels Olsen
- Astrid: Nico Parker / Stran Ezgi Benli
- Ruffnut/Benknold: Bronwyn James / Katinka Lærke Petersen
- Tuffnut/Stenknold: Harry Trevaldwyn / Julian Christian Thiesgaard Kellerman
- Snotlout/Snotfjæs: Gabriel Howell / Oscar Dietz
- Fishlegs/Fiskeben: Julian Dennison / Frederik Rose Christiansen
- Spitelout/Trodsfjæs: Peter Serafinowicz / Kenneth M. Christensen
- Phlegma/Flegma: Ruth Codd / Josephine S. Ellefsen
- Hoark: Murray McArthur / Lars Thiesgaard
'Sådan træner du din drage' har biografpremiere den 12. juni.