Ikonisk birolle-stjerne er død
Skuespilleren John Ashton, kendt fra flere ikoniske Hollywood-film, er død. Han blev 76 år gammel.
Ashton er nok bedst kendt for sin tilbagevende rolle som den bistre Sgt. Taggart i Frækkere end politiet tillader-filmene, hvor han havde et herligt samspil med Eddie Murphy og Judge Reinhold.
En rolle som han gentog denne sommer, da han medvirkede 'Frækkere end politiet tillader 4: Axel F.', der fik premiere 3. juli på Netflix.
Karrieren strakte sig over 50 år og CV'et tæller således også knapt 100 roller fordelt udover film og tv.
Blandt andre ikoniske optrædener kan rollerne i 'Some Kind of Wonderful' (Sig du elsker mig!) og Midnight Run - som hhv. fader og dusørjæger - nævnes.
John Ashtons gik bort efter længere forløb med kræft. Bortgangen bekræftes af hans manager Alan Somers, som til TMZ udtaler:
- John efterlader sig et eftermæle med kærlighed, dedikation og tro tjeneste. Hans minde vil for altid blive værdsat hos hans hustru, børn, børnebørn, samt hans bror, søster, hans udvidede familie og alle, der elskede ham. Johns indflydelse på verden vil blive husket og fejret i generationer fremover.
Hvil i fred.