Ikonisk filmstjerne er død

Den franske skuespiller Alain Delon er død. Det skriver BBC. Filmstjernen blev 88 år gammel.
Delon regnes for en af Frankrigs største skuespillere takket være flere berømte film fra 1960'erne og frem.
Film som 'Plain solei' (hvor han spillede morderen Tom Ripley i en filmatisering af Patricia Highsmiths 'The Talented Mr. Ripley'), 'Rocco og hans brødre' og 'Ekspert i drab' var blandt højdepunkterne i en stor karriere.
Hans udseende og karisma gjorde ham til en legende i filmverdenen.
Alain Delon har i alt 107 roller på bagen og fortsatte med at spille adskillige roller indtil 2012. Hans sidste rolle blev dog i 2019 med den franske komedie 'Toute ressemblance'. Her spillede han sig selv.







