Japansk mesterinstruktørs nye film var en kæmpesucces i USA: Nu rammer den de danske biografer

'Drengen og hejren' er Hayao Miyazakis formentlig sidste film
drengenoghejren
(© Camera Film)

Hayao Miyazaki er en af japansk films største navne, og hans fantasifulde anime-universer har været internationale succeser. Tænk bare på Chihiro og heksene og Laputa: Slottet i himlen for bare at nævne et par stykker.

83-årige Miyazaki kom efter en årrækkes pause pludselig på alles læber, da filmen Drengen og hejren uden markedsføring eller lignende dukkede op som åbningsfilm på filmfestivalen i Toronto sidste år. 

Efterfølgende ramte den festivalen i San Sebastian, hvor anmeldelserne var strålende.

Samtidig begyndte det at florerer, at dette ville være mesterinstruktørens sidste film, hvilket absolut ikke gjorde interessen mindre. 

Da filmen så havde sin amerikanske premiere i slutningen af sidste år, blev den filmselskabet Studio Ghiblis største succes i over et årti.

I alt har filmen indspillet 165 mio. dollars på verdensplan, og fra den 8. februar kan den ses herhjemme i biografer over hele landet.

I 'Drengen og hejren' møder vi drengen Mahito under Anden Verdenskrig. Da familiens hus bliver bombet, dør hans mor, og han må flytte med sin far ud på landet. 

Tynget af sorg begiver han sig ind i en verden, hvor der både findes levende og døde. Her møder han mange mærkelige skabninger på vejen, mens han leder efter moderen.

Find dine billetter til 'Drengen og hejren' herunder: