Kender Trine Dyrholm og David Dencik deres egne replikker?

Trine Dyrholm og David Dencik er unægteligt to af de største skuespillere, vi har herhjemme - og lige nu kan de opleves over for hinanden med hovedroller i biografen for første gang i 20 år i dramaet Begyndelser.
Begge skuespillere har en lang og spændende karriere bag sig med roller i alt fra Oscar-nominerede film, elskede serier, publikumsfavoritter og internationale storfilm. Men kan de to danskere egentligt huske deres egne replikker?
Vi testede Dyrholm og Dencik i deres egne replikker i vores tilbagende videoformat, da de var fordi vores studie for at snakke om deres biografaktuelle film. Resultatet blev et nostalgisk tilbageblik på to imponerende porteføljer.
Se hvordan Trine Dyrholm og David Dencik klarer sig nederst i artiklen.
'Begyndelser' er et livsbekræftende og rørende kærlighedsdrama om, hvad der sker i en familie og i et parforhold, når livsbanen for et af medlemmerne pludselig ændres.
Filmen følger Ane og Thomas, der står midt i en skilsmisse. De har dog ikke fortalt det til deres børn endnu. Desuden er Thomas ved at flytte sammen med sin nye kæreste, da Ane pludselig rammes af en livsændrende blodprop.
De to beslutter at blive boende sammen, indtil Ane får det bedre. Så mens hun indædt kæmper for at komme tilbage til sit gamle jeg, må de begge se en ny virkelighed i øjnene og finde håbet, der hvor ingen forventede at finde det.








