Årets nye julekalender på TV 2 har skabt stærke bånd: "Det er som at være en lille familie"
Kendt dansk forsanger repræsenterer instruktøren i ny dansk film, der vil prikke til tabuer
Kom med bag kulissen i 'Kærlighedens gerninger'
For 10 år siden startede instruktør Jeppe Rønde en personlig rejse, da han valgte at skabe en film baseret på sin egen dysfunktionelle barndom. Filmen hedder 'Kærlighedens gerninger' og kan ses i biografen nu.
Det er en film, der ifølge Rønde kredser om den vildeste form for skam – nemlig blodskam. Og selvom denne kun er fiktion i filmen, er den valgt for at understrege, hvor vigtigt det er at tale om skammen, vi alle bærer på, uanset størrelse. Det fortalte Rønde os, da vi mødte ham i anledning af premieren.
- Alle familier har en skam af et eller andet, og jeg plejer altid at sige, at man ikke kan dømme smerten på sårets størrelse. Her er det kunstens rolle at prikke til nogle ting, som gør, at en samtale om det tabuiserede bliver mulig, uddyber Jeppe Rønde.
I filmens front finder man skuespiller og tidligere ballerina Cecilie Lassen samt Jonas Holst Schmidt, der er forsanger i det danske band Blaue Blume. Sammen spiller de søskendeparret Hanna og Jakob, der til dels repræsenterer Jeppe Rønde og hans storesøster, som han ikke har haft kontakt med i 28 år, efter hun valgte at blive en del af et kristent fællesskab.
Rollelisten rummer tilmed Ann Eleonora Jørgensen, kendt fra bl.a. serierne 'Forbrydelsen' (2007) og 'Herrens veje' (2017-2018).
I 'Kærlighedens gerninger' har det været vigtigt for Rønde at skabe flashbacks på en anderledes måde, end det kendes fra film normalt. I stedet for at forlade karakteren og træde tilbage i tiden, dvæler filmen ved nutiden og bliver i karakterens psykiske rum.
Dette rum har Rønde søgt at skabe via terapeutiske sessioner – i filmen kaldet spejlinger, hvor en person genopfører sine traumer sammen med andre mennesker for at dykke ned i fortrængte minder og følelser.
Instruktøren forklarer:
- Hanna og Jakob skal genspille deres barndom, som var det et teaterstykke, så man bliver i rummet samt i deres kroppe og alder og alligevel accepterer, at det er et flashback uden at være et flashback.
- Det rører mig, fordi vi tillod os selv at gå ned i et minde, hvor de to vidunderlige voksne skuespillere begynder at opføre sig som børn – og til sidst også bliver det.
Jeppe Rønde fortæller, at det var meget følelsesfuldt og vidunderligt at arbejde med både trænede og utrænede skuespillere på optagelserne - især når de terapeutiske spejlinger af traumer blev udført og filmet:
- Da vi lavede de her spejlinger, fandt flere af statisterne i det kristne fællesskab ud af, at de selv havde fortrængt noget lignende. De blev meget påvirkede af at træde ind i Hanna og Jakobs minder, og så måtte vi kollektivt støtte dem. Og der fandt vi ud af, at filmen virkelig kunne åbne op for folk og skabe et rum at tale i.
Cecilie Lassen og Jonas Holst Schmidt bærer selv på et mørke fra deres egen fortid, som de også har været åbne om, og det rum har de skullet turde at træde ind i sammen i filmen igen, forklarer Jeppe Rønde:
- Jeg fortalte dem, at jeg vil gøre alt for at gribe dem, og desuden havde de adgang til en psykolog. Vi bliver nødt til at gøre det sådan her for, at det kan blive ægte, og der var de jo frygtløse.
Filmen havde verdenspremiere ved Rotterdam International Film Festival, hvor den fik fremragende internationale anmeldelser.
