Lars von Trier-film omtales i Epstein-filerne

Har set en af danskerens film
Billede
(© Zentropa / Foto: Peter Hjorth)

Det er næppe gået manges næser forbi, at det amerikanske justitsministerium har offentliggjort en kæmpe stak af de såkaldte Epstein-filer.

Medierne er stadig ved at grave sig igennem bunken af mails, billeder og videoer. Og nu er danske Lars von Triers navn så dukket op. Eller nærmere bestemt, så omtaler Jeffrey Epstein og en ukendt afsender en af Lars von Triers film. Det skriver BT.

Nemlig den prisvindende film Melancholia fra 2011, som Epstein åbenbart har set.

'Melancholia' har Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg i hovedrollerne som to søstre, i hvad der i typisk Lars von Triers ånd er en sær apokalyptisk film, hvor en mystisk planet truer med at kollidere med Jorden.

Email-afsenderen er censureret, men i en mail til den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein lyder det i august 2011:

- Hvad forventede du af filmen 'Melancholia'? Jeg mener, at Von Trier er så ironisk over mange ting som ægteskaber, film om apokalypser og apokalypser i sig selv, at han fik mig til at smile mere under denne film end den sidste film af din ven Woody.

- I hvert fald handler denne film ikke om at få dig til at føle dig let og glad. Selvfølgelig foretrækker vi anderledes stilarter af film, og jeg er ikke overrasket!

I et svar lyder det fra Epstein:

- P.S. jeg så 'Melancholia'. Hvis du ikke var deprimeret, før du så den, så er det at se den i en lille ildelugtende fransk biograf nok til at forårsage det.

Nyeste film i biografen