Mændene går til kamp mod kvinderne i ny dansk komedie

Se første trailer til 'Mand op!'
Mand Op
(© SF Studios)

Gør dig klar til december når en lille gruppe anti-feministiske mænd indtager biograflærredet i den nye sortkomiske danske film Mand op! med Mikkel Boe Følsgaard i spidsen. Filmen får biografpremiere den 11. december.

I filmen har kvinderne fået for meget magt og dominans i samfundet, og har overhalet mændene med bl.a. ufrivillig barnløshed. Nu har mændene fået nok, og derfor har karakteren Rasmus (Mikkel Boe Følsgaard) startet den hemmelige gruppe "Mand op" – selvfølgelig kun for mænd. 

Sammen igangsætter gruppen en mission om at genetablere den naturlige kønsrollefordeling mellem mænd og kvinder fra gamle dage. De går imod sædbanker og feminister, men deres mission går ikke helt som planlagt. Er de endt med at gå for langt?

Mikkel Boe Følsgaard får selskab af Christopher Læssø, Zaki Youssef, Anders Brink Madsen og Ulrik Windfeldt-Schmidt, hvis karakterer danner undergrundsgruppen. På rollelisten ses også Sofie Torp, Amanda Collin, Jens Albinus og Lærke Winther.

Filmen er instrueret af Frederikke Aspöck, som med filmen ønsker at sætte fokus på et svært emne om mænds ensomhed og frustration over manglende forståelse. Filmen skal både få publikum til at grine men også sætte tanker i gang. 

Aspöck er tidligere kendt for sine kritikerroste spillefilm De frivillige og Viften, som begge ligeledes havde en satirisk sorthumor. Nu stiller filmskaberen skarpt på det stereotype mandebillede i opbrud.

Mand op! kan ses i biografen fra den 11. december

Se traileren til filmen herunder:

Nyeste film i biografen