Manden bag tidens største Netflix-hit er udset til at filmatisere topsælgende bog

Det er ikke så underligt, at der er bud efter instruktøren Philip Barantini. Han har nemlig instrueret det kæmpe Netflix-seriehit Adolescence, som lige nu går sin sejrsgang på streamingtjenesten.
'Adolesence' er den fjerde-største engelsksprogede serie på Netflix og en klar etter på den nuværende top-liste en klar etter.
Instruktøren bag den populære miniserie er nu blevet udset til at skulle instruere filmatiseringen af Paul Coelhos bog 'The Alchemist' fra 1988. Det skriver Variety.
Bogen toppede New York Times' bestsellerliste efter at have solgt intet mindre end mere end 150 millioner eksemplarer. Bogen har desuden rekorden for det mest oversatte værk af en nulevende forfatter.
'The Alchemist' følger den unge mand Santiago, der rejser tværs over Nordafrika til pyramiderne i Egypten i sin jagt efter ekstravagante skatte.
Det er filmselskabet Legendary, der står bag projektet, som ifølge kilder er udset til at starte produktion i begyndelsen af 2026. Hertil kommer, at Sonys TriStar Pictures og Palmstar også er med til at udvikle filmen.
Jack Thorne er tilknyttet som manuskriptforfatter. Han har bl.a. været med til at skrive netop 'Adolescence' samt film som Wonder, de to Enola Holmes-film og den kommende Tron: Ares.

Philip Barantini er næste gang aktuel som instruktør med Millie Bobby Browns 'Enola Holmes 3', der ligeledes er skrevet af Jack Thorne.
Parrets samarbejde ville i så fald gå direkte videre til filmatiseringen af 'The Alchemist'.
Der er dog ikke en officiel udmelding fra Philip Barantini, da han eller holdet omkring ham ikke er vendt tilbage med et svar på en henvendelse fra Variety.
Men måske der er mere i sagen end rygter, da det bl.a. virker oplagt, at netop den succesfulde duo Philip Barantini og Jack Thorne ville gå videre med et nyt projekt sammen.
'Adolesence' kan ses på Netflix.