Ny animationsfilm er noget så sjældent som en gyserfortælling for hele familien

Dræberkaninerne er løs!
natidyreparken
(© Strange Animals (Copperheart) Productions Inc.)

At balancere gys og komik i familiefilm er ikke nemt - bliver det for uhyggeligt, kan de mindste ikke sove om natten; bliver det for fjollet, mister filmen sit bid. Men den nye film Nat i dyreparken gør sit for at ramme balancen perfekt og serverer et farverigt, spændingsfyldt eventyr, der lader børn dyppe tæerne i gysets verden - uden at give dem mareridt.

Filmen foregår i den enorme Colepepper Zoo og følger Gracie, en ung ulv opvokset i trygge, kontrollerede omgivelser, hvor fare ikke eksisterer – i hvert fald indtil en glødende meteor styrter ned i børnezooen og udløser en mystisk virus.

Den forvandler dyrene til groteske, geléagtige zombie-lignende væsner. Kaos bryder løs, og Gracie må slå sig sammen med den gnavne puma Dan og gyserglade lemur Xavier for at overleve natten og stoppe smitten i at sprede sig.

Undervejs får de selskab af en broget flok dyr - bl.a. en selvhøjtidelig næseabe og en uimodståelig lille dværgnæsehornsunge.

Nat i dyreparken
(© Another World Entertainment)

Der er masser af grin og upbeat musik mellem gysene i traileren, som kan ses i bunden af artiklen.

Den følger dermed i fodsporene på film som Paranorman og Coraline, der tidligere er lykkedes med at blande gys og familiekomedie.

Filmen er instrueret af de erfarne animatorer Ricardo Curtis og Rodrigo Perez-Castro, der til sammen har arbejdet på film som De UtroligeMonsters, Inc. og Rio 2.

'Nat i dyreparken' kan ses i biografen fra den 30. oktober – lige op i halloween.

Se traileren herunder:

Nyeste film i biografen