Se videoen: Kender stemmen bag alle dine barndomsminder sine egne replikker?
Ny dansk film skildrer ulykke fra 1981: "Vi må ikke glemme dem, der forsvandt"
Nogle tragedier giver genlyd gennem generationer
Den danske film Synkefri kan ses i biografen nu, og i den anledning har vi haft besøg af filmens instruktør Christian Andersen og hovedrolleindehaveren, SMUK-skuespiller Sylvester Byder. Se video-interviewet nederst.
‘Synkefri’ er inspireret af en virkelig ulykke, der fandt sted natten til den første december 1981, hvor 9 mand mistede livet i et voldsomt skibsforlis ud for Hirtshals havn i nordjylland.
Da myndighederne placerer ansvaret for ulykken hos styrmanden på båden, sætter hans 17-årige søn Henrik (Byder) sig for at efterforske ulykkens egentlige årsag for at rense sin fars navn.
Henrik er dog oppe imod en by, der ikke har tradition for at tale om traumatiske begivenheder og må også samtidigt forholde sig til sorgen, der er ved at splitte hans familie ad.
Dette her er ikke bare en hvilken som helst historie for filmens instruktør Christian Andersen, der selv er vokset op i Hirtshals. Tværtimod. Filmen er et voldsomt personligt projekt, der er inspireret af instruktørens egen familie.
- Min mor mistede sin mand, og mine brødre mistede deres far natten til første december 1981. Jeg er født fem år efter ulykken. Jeg er født ind i en familie, hvor der løber denne her utroligt tykke sorg.
Den store tavshed
Sorg var ikke noget, der blev italesat i Andersens familie. Den store tavshed som hang og dirrede i luften kunne til tider få ham til næsten at føle sig udenfor i sin egen familie, fordi de andre familiemedlemmer havde et delt traume, som han næsten intet fik at vide om.
- Det føltes som om, min familie havde haft et helt liv før mig.
Sylvester Byder har også en familiær relation til ulykken. Byders mor er nemlig også fra Hirtshals, så selvom den unge skuespiller ikke er vokset op i fiskerbyen, ligesom Andersen er, var hans familie også en del af det fiskersamfund, der led et voldsomt tab den nat i 1981. Og han nikker genkendende til, at det ikke er noget, der er blevet talt om.
- Der er nogle historier, der ikke er blevet videregivet i generationer. Min mormor havde lige født min mor, da det skete, hun kan stadig huske det, som om det var i går. Men hun har aldrig fortalt mig historien nogensinde. Fordi det er bare noget, man ikke snakker om. Det er netop det, vores film handler om, at man bliver nødt til at tale om sorg.
Christian Andersen er enig:
- Hvis vi ikke taler om de her svære ting, så nedarves det i de næste generationer. På en eller anden måde er man nødt til at bryde den spiral og netop også få talt om de her svære følelser.
Et kærlighedsparadoks
For Christian Andersen har ‘Synkefri’ været en mulighed for endelig at få åbnet op og få talt med sin mor og sine storebrødre om det tab, de led for så mange år siden. Og begynde at læge det her 42 år gamle sår. Filmen har i hvert fald ændret noget for Andersens egen mor.
- Hun er meget overvældet og meget stolt af denne her historie. Nu kan hun begynde at se billeder fra den tid og også huske på de gode ting. Netop ved at åbne den lukkede boks så er det ikke kun dårlige minder, der vælter ud, der gemmer sig faktisk også nogle smukke minder. Og det, synes jeg, er vigtigt, fordi vi må ikke glemme dem, der forsvandt dengang.
‘Synkefri’ er en fortælling om det modbydelige og inderligt uretfærdige ved en oplevelse som den, Christian Andersens mor og brødre havde den vinternat i 1981. Men ulykken muliggjorde paradoksalt nok instruktørens egen eksistens.
