Ny Disney-trailer er den mest sete nogensinde: Dwayne Johnson er tilbage i ventet efterfølger
Tidligere på året offentliggjorde Disney, at de allerede til november ville give en efterfølger til animationsfilmen Vaiana fra 2016 biografpremiere.
Kort tid efter blev det så bekræftet, at både Dwayne Johnson og Auli'i Cravalho ville vende tilbage som henholdsvis stemmen bag halvguden Maui og titelkarakteren Vaiana.
Nu er der med under et halvt år til premieren landet den første trailer for Vaiana 2.
Se traileren til Vaiana 2 nederst i artiklen.
Efter blot 24 timer er traileren til 'Vaiana 2' blevet den mest sete blandt animationsfilm for Walt Disney Animation Studios nogensinde med hele 178 mio. visninger.
Det betyder, at traileren har slået de tidligere rekordholdere Inderst inde 2 (157 mio. visninger) og Frost 2 (116 mio. visninger).
Efter at have modtaget et uventet opkald fra sine forfædre, rejser Vaiana nu til Oceaniens fjerne have.
Hun ikke alene genforenes med netop Maui, men møder også sin del af farer og udfordringer i de for længst forsvundne farvande.
Et eventyr, der ikke ligner noget, hun nogensinde har stået over for venter forude!
'Vaiana 2' var oprindeligt planlagt som en serie, men blev som bekendt senere omlagt til en spillefilm.
David G. Derrick Jr. debuterer som instruktør på filmen efter at have arbejdet i animationsafdelingen på flere store Disney-film som Encanto, Raya og den sidste drage og Løvernes konge.
Ydermere arbejder man på en live action-udgave af den første Vaiana-film, hvor Dwayne Johnson også står til at gentage sin rolle som Maui, men altså her i levende live.
'Vaiana 2' afventer pt. en dansk premieredato, men forventes at lande i biografen den 26. november.