Ny dokumentarfilm følger folkeskolebørn gennem tre år: "Et privilegie at se dem vokse"

Hank op i skoletasken og tag plads i Wiens folkeskole, hvor dokumentaristen Ruth Beckerman i den nye film Klasselæreren tager dig med ind på helt tæt hold med en klasselærer, som slås for sine elevers trivsel trods institutionens hårde trængsler.
Det er klassekamp i en ny forstand, når skolen i hovedstadens arbejderkvarter skal undervise en børneflok, hvor kun 40% af eleverne har tysk som modersmål, og samfundets sociale slagsider godt kan hobe sig op.
Dokumentarfilmen følger et hold elever og deres hårdt pålagte klasselærer på en treårig rejse gennem den østrigske folkeskole, hvor manglen på ressourcer ofte sætter sit præg på hverdagen.

Favoriten er et etnisk mangfoldigt arbejderkvarter med akut mangel på både lærere, skolepsykologer og vejledere. Det er sjældent, at skolens forstander kommer med godt nyt om på personalefronten, og klasselæreren Ilkay Idiskut henstilles til at påtage sig alskens hatte i forsøget på at sikre elevernes trivsel.
Sådanne udfordringer kunne sagtens være blevet grundlaget for dokumentaren, men 'Klasselæreren' er mere interesseret i at skildre dem som del af et større billede, hvor der fokuseres på den daglige undervisning for at lade hverdagens beskedne magi titte frem gennem overraskende smilehuller.
Det resulterer i en rørende og hjertevarm filmoplevelse, hvor man kommer tæt ind på både børn og lærere i forbløffende muntre socialrealistiske drejninger. The Guardian skriver:
"Det ligger usagt i filmen, at systemet ikke er lavet til at hjælpe børn med at indhente det forsømte. Det føles dog stadig som et privilegie at se dem vokse, se deres ansigter udvikle sig og få et glimt af de voksne, som de vil blive."
'Klasselæreren' har biografpremiere den 4. juni.