Ny film byder på sex, stoffer, sex, humor, lidt mere sex og gangstere!
Hvis du havde en fordom om, at film, som er udtaget til festivalen i Cannes er kedelige, er årets Guldpalme-vinder Anora med til at aflive den holdning.
Sean Bakers film, der er den første amerikanske palme-vinder i 13 år siden The Tree of Life, er nemlig et overflødighedshorn af sex, stoffer, sex, humor, lidt mere sex og gangstere.
Alt sammen med den altoverskyggende titelrolle Anora som omdrejningspunkt.
Se traileren til 'Anora' nederst i artiklen.
Årets juryformand på filmfestivalen var Barbie-instruktøren Greta Gerwig, og måske netop derfor blev en historie om en stærk, kvindelig hovedkarakter honoreret i Cannes.
Og hvor andre film på festivalen delte vandende i højere grad (fx 'The Substance' og 'Emilia Perez', som også havde stærke kvinder i hovedrollerne, og som tilmed får dansk biografpremiere), formåede 'Anora' at samle anmelderne og i sidste ende også juryen.
Lige nu har filmen desuden en score på Rotten Tomatoes på 97 %.
Den unge sexarbejder Anora får sin egen Askepot-historie, da hun møder og impulsivt gifter sig med en oligarks søn. Men da nyheden når Rusland, får hendes eventyr en brat afslutning. Hans forældre rejser nemlig til New York for at få ægteskabet annulleret.
Fans af Sean Baker ved, at den 53-årige amerikanske instruktør er en mester i at kombinere socialrealisme med humor, menneskelighed og underholdning. Det kan man også se i hans forrygende film Tangerine, The Florida Project og Red Rocket.
'Anora' er ingen undtagelse, og hvor vi her kommer bagom en sexarbejders hverdag, kontrasteres det til russiske rigmænd, der har penge som skidt. Fælles for begge er, at intimiteten og den ægte kærlighed er en mangelvare.
I hovedrollen som Anora ses Mikey Madison, der er kendt for sin rolle i serien 'Better Things', som den ældste datter Max, og sin rolle som Sadie i Once Upon a Time... In Hollywood.
'Anora' får biografpremiere den 5. december.
Se traileren herunder: