Populær Pixar-film får endelig en ventet 2'er!

Efter Inderst Inde 2 og Vaiana 2 store succes i 2024, har Disney formentlig kigget i deres populære filmkatalog for at finde deres næste fortsættelse. Nu har de fundet den næste animationsfilm til at få en 2'er!
I 2016 udkom Vaiana, en Disney film, hvis rødder var plantet i et folkefærd, som ikke før havde fået taletid hos animations-gigaten.
Dens autentiske blik på en kulturen, banede en ny vej for selskabet. Året efter udkom den mexikanske "De dødes dag"-hyldest Coco, der blev en endnu større succes end 'Vaiana'. Og nu er der endelig nyheder om en efterfølger til den farverige Disney film fyldt med magisk Mariachi-musik.
'Coco' handlede om Miquel, en 12-årig dreng, hvis drøm om at blive en kendt musiker, bliver knust af hans families fælles traume om en guitarspillende bedstefar, der forlod dem. I håbet om at genskabe glæden for musik, rejser han til de dødes rige, hvor han prøver at genforenes med det afdøde, musikelskende familiemedlem.
Men der går lang tid før vi kan genforenes med den mexikanske musiker Miquel. Direktøren for Disney, Bob Iger, fortæller, at filmen er sat til at få premiere 2029.
- Filmen er kun i de tidlige faser af udvikling, men vi ved, at den er fuld af humor, hjerte og eventyr. Og vi kan ikke vente med at dele mere snart, fortæller Iger.
Instruktør Lee Unkrich og co-instruktør Adrian Molina, er tilbage på efterfølgeren sammen medproducer Mark Nielsen, der allesammen var med til at skabe den enorme succes, som 'Coco' blev. Den første film indtjente 814,6 millioner dollars på verdensplan, lige under den populære Inderst inde, der fik en efterfølger i 2024.
'Coco' vandt en Oscar for bedste originale sang, og en Golden Globe for bedste animerede film.
‘Coco 2’ har indtil videre premiere i 2029