Provokerende Guldpalme-vinder er klar med ny chokerende film: Se den intense teaser

Forfatter og instruktør Julia Ducournau er kendt for sine chokerende undersøgelser af familie, køn og dét at forsøge at eksistere i verden som outsider. Hendes to første spillefilm, Raw og Titane, chokerede publikum med ubarmhjertige og brutale skildringer af unge kvinder, der gør oprør mod samfundets normer. Sidstnævnte vandt tilmed den eftertragtede Guldpalme ved Cannes filmfestivallen i 2021.
Nu er Ducournau klar til at chokere os igen med sin tredje spillefilm, Alpha, som forventes at udkomme i biografen senere i år.
Filmen havde verdenspremiere på Cannes filmfestivalen i maj, hvor den var nomineret til Guldpalmen. Selvom den tidlige omtale fra den franske havneby har antydet, at 'Alpha' bevæger sig mindre i retning af body horror end hendes to foregående værker, giver den nye teaser bestemt ikke indtryk af, at Ducournau har tænkt sig at skåne os.
Den intense forsmag åbner med, at en mor vugger sin datter i armene, mens hun blidt synger for hende. En række foruroligende scener følger, og de viser, hvordan deres liv glider fra en lykkelig tilværelse over i noget langt mørkere.
Se teaseren i bunden af artiklen.
Filmen finder sted sidst i 1980’erne i et samfund parallelt til vores, hvor en begyndende epidemi med reference til AIDS udarter sig med et helt andet sygdomsforløb, end noget vi kender til. For ofrene resulterer det i en nærmest surrealistisk tilstand med indtørret hud i en marmoragtig tilstand for til sidst at gå til grunde.
Den 13-årig pige, Alpha, bor sammen med sin enlige mor. Deres verden bryder sammen den dag, hun kommer hjem fra skole med en mystisk tatovering på armen.
Filmen er sat til at få dansk biografpremiere, liges om en lang række andre film fra Cannes 2025. Se den komplette liste over, hvad du kan glæde dig til fra filmfestivalen her.
'Alpha' forventes at få premiere sidst på året.