Ramt af alvorlig sygdom: Har måske lavet sin sidste film

Han går dog ikke på pension
David Lynch i 'Twin Peaks: The Return'
(© Showtime)

Få instruktører har nok haft så stor indflydelse på den moderne filmkunst som David Lynch.

Fra den kringlede debutfilm Eraserhead over værk som Blue Velvet og Lost Highway til 'Twin Peaks' og Mulholland Dr. har Lynch formået både at beundre, forurolige, udfordre og inspirere.

Men det kan være endegyldigt slut nu. David Lynch har nemlig meldt ud, at han har fået en kronisk lungesygdom i stil med kol, der holder ham fra - i hvert fald fysisk - at instruere mere.

Filmskaberen melder dette ud i en pressemeddelelse efter, at det i første omgang fremgik i et interview fra Sight & Sound:

- Ja, jeg har lungeemfysem fra mine mange år med rygning. Jeg er nødt til at sige, at jeg har nydt at ryge rigtig meget, og jeg elsker tobak - lugten af det, at tænde cigaretten, at ryge dem - men det er en pris at betale for denne nydelse, og den pris for mig er emfysem.

- Jeg er nu været stoppet i to år med at ryge. For nyligt gennemgik jeg en række undersøgelser, og den gode nyhed er, at jeg er i god form udover enfysem. Jeg er fyldt med glæde, og jeg vil aldrig gå på pension.

I sit interview med Sight & Sound fortæller Lynch bl.a., at han ikke kan gå særlig langt, da han i såfald vil mangle ilt. Han er derfor mestendels i sit hjem.

Lynch fortæller, at han ikke er afvisende overfor at instruere fra sit - hvor moderne virkemidler som fx Zoom kan være et brugbart værktøj. Men en fysisk tilstedeværelse på et filmset, er formentlig udelukket.

Som det fremgår af Lynchs egen pressemeddelelse, så har han ingen intentioner om at gå på pension. Men en spillefilm virker nok umiddelbart urealistisk, men Lynch er en aktiv herre, der både gør sig indenfor kortfilm, kunst og musik. Således er hans seneste projekt også et album og musikvideo.

David Lynchs seneste film var Inland Empire fra 2006, mens han i 2017 stod bag 'Twin Peaks: The Return', der bestod af 18 timers tv.

Tidligere i år kom det frem, at Lynch havde været i dialog med Netflix om en tv-serie, 'Snootworld', som blev lagt i graven.