Robert Downey Jr. udnævner to af sine største flop som de vigtigste film i sin karriere
Robert Downey Jr. er uden tvivl en af de mest elskede og genkendelige skuespillere i Hollywood i dag.
Det kan måske derfor være let at glemme, at der faktisk var en tid før, han påtog sig jerndragten som Iron Man i 2008 og siden da har været en af de absolut bærende kræfter bag den mægtige Marvel-franchise.
Spørger man skuespilleren selv, er det dog ikke hans rejse i Marvel-maskinen, han betegner, som en af de mest afgørende projekter i karrieren.
Da han blev spurgt om netop det i et interview med The New York Times, valgte han i stedet nok noget overraskende at fremhæve sin rolle i 2006-familiefilmen 'The Shaggy Dog' samt floppet Dolittle fra 2020:
- Jeg afsluttede Marvel-kontrakten og gik derefter hastigt ind i, hvad der havde al potentiale til at blive endnu en stor, sjov, veludført potentiel franchise i 'Dolittle', fortalte stjernen og fortsatte:
- Jeg havde nogle forbehold. Jeg og mit team virkede lidt for begejstrede for aftalen og ikke helt begejstrede nok for fordelene ved udførelsen. Men på det tidspunkt var jeg skudsikker. Jeg var guruen af alle genrefilm. Downey Jr. uddyber:
- Helt ærligt, de to vigtigste film, jeg har lavet i de sidste 25 år, er 'The Shaggy Dog', fordi det var filmen, der fik Disney til at sige, at de ville forsikre mig. Og så er den næstvigtigste film 'Dolittle', fordi 'Dolittle' var et to et halvt års sår af forspildte muligheder.
LÆS OGSÅ: De første reaktioner på 'Oppenheimer': Filmens 3 timer flyver afsted
I 'The Shaggy Dog' så man stjernen fremstå som en uhyggelig læge, der fik Tim Allens karakter forvandlet til en skægget Collie. Filmen blev mødt med næsten lutter negative anmeldelser, men den var dog afgørende for at genoplive stjernens karriere.
Mens Downey Jr. måske er blevet synonym med Marvels højteknologiske panserklædte Avenger, blev hans casting oprindeligt betragtet som en stor risiko.
I april 1996 blev skuespilleren anholdt for besiddelse af heroin, kokain og et uladt skydevåben. Downey Jr.s optræden i 'The Shaggy Dog' var derfor på sin vis hans comeback.
'Dolittle' var derimod en af Downey Jr.s første projekter efter sin afsked med Marvel-universet.
Filmen havde et budget på 175 millioner dollars, men mens den ikke var i nærheden af at tjene sit budget hjem, høstede den tilmed nogle af de værste anmeldelser i stjernens karriere.
På trods af dette krediterer Downey Jr. filmen for at tvinge ham til at revurdere sine prioriteter i post-MCU-fasen af sin karriere. 'Dolittle' blev produceret af ham selv og hans kone, Susan Downey, under Team Downey Productions.
LÆS OGSÅ: Robert Downey Jr. fik næsten rollen som denne ikoniske Marvel-skurk
- Den stress, det lagde på min kone, da hun rullede sine ærmer op til armhulerne for at gøre det akkurat brugbart nok til at bringe på markedet, var chokerende. Downey Jr. uddyber:
- Efter det [...] lader vi aldrig en god krise gå til spilde. Vi fik en nulstilling af prioriteter og lavede nogle ændringer i, hvem vores nærmeste forretningsrådgivere var.
Robert Downey Jr. er snart tilbage til biograferne, da han optræder i Christopher Nolans længe ventede Oppenheimer.