Se billederne: Florence Pugh fjerner al håret i biografaktuel film

'We Live in Time' er biografaktuel
We Live In Time
(© Scanbox)

Den romantiske film We Live in Time med Andrew Garfield og Florence Pugh kan opleves i biografer over hele landet.

Filmen, der har de to superstjerner i hovedrollerne, følger Tobias (Garfield) og Almut (Pugh) på en rejse, hvor de forelsker sig, stifter familie og til sidst står overfor en livsændrende begivenhed, der vender op og ned på deres tilværelse.

Men allerede før filmens internationale premiere skabte den overskrifter, ikke mindst på grund af Andrew Garfields optræden til gallapremieren med en papfigur af Florence Pugh som partner og flere "behind the scenes"-billeder delt af Pugh selv.

Vi skruer derfor i første omgang tiden tilbage til den 2. maj 2023.

Hvis man er lige så stor modeentusiast som filmentusiast, har man måske allerede gættet, hvad der skete den 2. maj. 

Det var nemlig datoen for årets Met Gala, en af modeverdenens mest eksklusive begivenheder.

Her gjorde Florence Pugh en bemærkelsesværdig debut med en helt ny frisure, der skilte sig ud fra de gyldne lokker, som ellers ofte har prydet den røde løber. 

Pugh havde skilt sig af med håret, og medier verden over roste hendes frisure som et modigt og dristigt mode-statement, deriblandt People Magazine

Men det var ikke bare for modens skyld, at håret var røget. 

I forbindelse med filmens engelske premiere den 17. oktober, godt halvandet år efter hendes debut med den nye frisure, delte Pugh flere sjove "behind the scenes"-billeder på sine sociale medier.

Frisuren var altså, som vi ikke vidste tilbage i maj 2023, forbundet til hendes rolle som Almut i 'We Live in Time' og spiller en central rolle i filmens temaer – noget vi hos kino.dk dog ikke ønsker at afsløre.

Ikke desto mindre giver billederne et underholdende indblik i, hvordan store internationale film bliver til, og tilbyder fans et unikt kig ind i hverdagen for stjerner som Florence Pugh.

Se billederne nedenfor.

'We Live in Time' har biografpremiere den 24. oktober. Find dine billetter her på Kino.dk.

Køb billetter