Se den danske skuespiller Connie Nielsen på Oscar-scenen her

Dansk stjernestøv til Hollywood-showet
Connie Nielsen til Oscars
(© A.M.P.A.S.)

Måske blev Pigen med nålen forbigået til Oscar-uddelingen, men det store Hollywood-show havde alligevel noget dansk glamour på scenen. 

Den danske skuespiller Connie Nielsen var nemlig med til at overrække Oscar'en for Bedste kostumer.

Det skete i fællesskab med Lily-Rose Depp, Elle Fanning, John Lithgow og Bowen Yang, som hver især repræsenterede den film, der var nomineret - og som de også selv var en del af.

Connie Nielsen præsenterede Gladiator II og de to kostumedesignere Janty Yates og David Crossman. Førstvænte vandt i øvrigt Oscar'en for netop Gladiator i 2001.

Prisen gik til Wicked, men det fjerner absolut ikke det danske stjernestøv som ramte scenen i nat via Connie Nielsen.

Og samtidig vandt en dansker faktisk en Oscar i nat, hvilket du kan læse mere om her!

Se videoen med Connie Nielsen og Co. herunder, der starter med en joke omkring presenternes tøjvalg.

Se alle vinderne fra Oscars 2025 her.

Nyeste film i biografen