Se den sjove trailer: Ny Pixar-film er 'Avatar' med bævere

Ny original historie fra animationsgiganten
Hoppers
(© Disney)

Pixar har netop udgivet den første trailer og plakat til deres næste originale film, Mission: Bæver - en vild eventyrfilm, hvor den universitetsstuderende Mabel bruger avanceret teknologi til at overtage en robot-bæver og lede et oprør ved skovdammen.

Se traileren og plakaten nederst i artiklen.

Mabel, med engelsk stemme af Piper Curda, introduceres som en dedikeret og dyreelskende studerende på det fiktive Beaverton University. Hun melder sig frivilligt til et eksperimentelt projekt, hvor mennesker kan styre robotdyr med hjernen – teknologi der oprindeligt var tænkt til forskning. 

Men da hun opdager, at et byggeprojekt, ledet af borgmester Jerry (med stemme af Jon Hamm), truer et elsket naturområde, vælger hun at bruge teknologien til aktivistiske formål. Planen er, at gå undercover i dyreverdenen og starte modstand indefra. Iført sit nye pelsede "exosuit" må Mabel navigere det sociale – og ofte kaotiske – liv i dammen. 

Traileren gør grin med sine egne sci-fi-elementer. Da Mabel udbryder, at det hele føles som James Camerons Avatar, bliver hun hurtigt afbrudt: "Det her er slet ikke som 'Avatar'!"

Alligevel har Pixars kreative chef, Pete Docter, beskrevet filmen som "'Avatar' møder 'Mission: Impossible' møder 'Planet Earth'" - dog med mere humor og færre eksplosioner. 

Filmen er instrueret af Daniel Chong (We Bare Bears) og vægter komik og miljømæssig empati frem for action. Pixar har endda sendt holdet til Yellowstone og ladet dem svømme med rigtige bævere som research.

'Mission: Bæver', der på engelsk har originaltitlern 'Hoppers', får premiere i biograferne engang i 2026 og er en af to originale Pixar-film det år - den anden er den allerede annoncerede 'Toy Story 5'.

Lige nu har Pixar en anden original film i biograferne i form af Elio.

 

Se traileren og plakaten til 'Mission: Bæver' herunder:

Mission: Bæver

Nyeste film i biografen