Se videoen: Kender stemmen bag alle dine barndomsminder sine egne replikker?

Vi udfordrer manden med de 1000 stemmer
Lars Thiesgaard
(© Disney / Dreamworks)

Lars Thiesgaard er lyden af rigtig mange danskeres barndom.

Med alt fra Grisling til Yoda til Dupond og Dupont samt Jokeren, Sorteper og Scooby-Doo for bare at nævne en brøkdel af hans ikoniske roller er han manden, som alle måske ikke kender ansigtet på, men de fleste kender med garanti hans røst. Thiesgaard har også været instruktør på nogle af de mest kendte animationsfilm de sidste over 30 år.

Nu vender han igen tilbage til sin rolle som det uhygiejniske vortesvin Pumba i den biografaktuelle Mufasa: Løvernes Konge, der fortæller historien om, hvordan Simbas majestætiske far kom til magten. 

Gennem karrieren i dubbing-studiet har den 65-årige skuespiller udtalt mange replikker med alverdens forskellige stemmer. Men hvor mange af dem kan han selv huske?

I forbindelse med udgivelsen af ’Mufasa: Løvernes Konge’ udfordrede vi dubbing-legenden med en lille quiz, hvor han skulle læse en replik op og fortælle, hvilken af hans figurer den stammede fra.

Det er der kommet en video ud af, som du kan se nederst i artiklen. Her kan du også selv gætte med, inden svarene afsløres. 

Undervejs bliver der også delt anekdoter og historier om de forskellige replikker, karakterer og film. 

’Mufasa: Løvernes Konge er aktuel i biografen, og du kan købe billetter her på kino.dk.

Køb billetter

 

Se videoen med Lars Thiesgaard, der skal gætte sine egne replikker, herunder:

Nyeste film i biografen