Skuespiller bekræfter The Last of Us-fanteori om sæson 3

Catherine O’Hara taler (måske) over sig
The Last of Us
(© HBO)

En af tilføjelserne til sæson 2 af den meget populære HBO-serie The Last of Us har været Catherine O'Haras karakter, den direkte og til tider halvsnalrede psykolog Gail.

Og nu hvor den aktuelle sæson lakker mod enden, er O'Hara blevet spurgt ind til om hendes figur vil dukke op i kommende sæsoner. Til Variety fortæller den 71-årige Emmy-vinder:

- Det ved jeg ikke. Craig Mazin [showrunner, red.] har med sikkerhed sagt, at det ikke vil ske i næste sæson. Det er Abbys historie. Måske. Men jeg tror, at jeg var der for at tjene Joel og Ellie.

The Last of Us
Catherine O'Hara i 'The Last of Us' (© HBO)

Dermed bekræfter skuespilleren, hvad mange fans har teoretiseret omkring. Nemlig at sæson 3 vil være Abbys historie - som mange vil kende fra spillet.

Karakteren Abby har allerede gjort sit indtog i HBO-serien i skikkelse af skuespiller Kaitlyn Dever. Udover de to første afsnit, har den kontroversielle figur holdt sig i skyggerne, og forklaring ligger til dels i, at hun formentlig får rampelyset i sæson 3.

Meget tyder derfor på, at de to parallelle fortællespor mellem Ellie og Abby kunne munde ud i en fjerde sæson, som showrunner Craig Mazin overfor mediet Collider allerede har åbnet op for:

- Vi kan på ingen måde fuldende denne historie i en tredje sæson. Forhåbentlig vil vi gøre os fortjent til at komme tilbage og afslutte det hele i en fjerde sæson. Det er det mest sandsynlige udfald.

'The Last of Us' kan ses på Max... Som snart kommer til at hedde HBO Max igen...

Nyeste film i biografen